Flere planter giver bedre økonomi i din roedyrkning

Det er vigtigt at gøre alt for at bevare dyrkningsøkonomien i roerne som afgrøde.

Kigger man på udsædsmængden i vores nabolande og andre lande kan man, se at vi i Danmark har de laveste udsædsmængder.

Af Annemette Hansen Tilsted, agroservice manager, KWS Scandinavia A/S

Hårdt presset af dyrkningsøkonomien i alternative afgrøder er der ikke plads til uheldige udsving i år, hvor ikke alt går som planlagt. Her gælder det især om at give tilstrækkelig opmærksomhed til såbedstilberedningen.

Det er ikke altid en god idé at fortsætte med såmaskinen på en indstilling fra sidste år. Der kræver nærmest en hysterisk præcision i såarbejdet, hvis man skal opnå det optimale hvert år.

Selv om man er nok så omhyggelig med både såbedstilberedning og selve såarbejdet, kan man opleve at plantebestanden ikke etableres optimalt. Det har man blandt andet set de seneste år, og især i år hvor fremspiringen er blevet udfordret af ekstremt lave jordtemperaturer under og efter såningen.

Det er let at beskylde en frøleverandør for problemer med frøkvaliteten, men når temperaturen nærmer sig roefrøets grænsetemperatur udfordres frøets spireevne ekstremt, og man kan ikke blot konkludere, at det er frøets skyld.

Mere sukker og større sikkerhed

Oplagringen af sukker i en roe sker fra først på sommeren frem til optagning. Rodvolumen og sukkerindhold er som bekendt modsatrettede kræfter. Og får en rod lov til at vokse i størrelse over et kg., så »fortyndes« sukkeret i roden.

Den optimale rodstørrelse er 700-800 gram. Her er der en maksimal indlejring af sukker i roen. En sådan rodstørrelse opnås ved et planteantal, der er større, end det der er tradition for i dansk roedyrkning.

Danmark ligger helt i bund i Europa, når det gælder udsåningsrate, idet der normalt regnes med 0,97 pakker roefrø pr. hektar. Da dette er et gennemsnit, ligger nogle roedyrkere markant under denne værdi.

Sammenligner vi den danske udsåningsrate med udsåningsraten i lande, hvor man opnår meget høje sukkerudbytter, bør det mane til eftertanke, at man her har en langt højere udsåningsrate. Frankrig ligger eksempelvis på 1,2 pakke pr. hektar – altså med mål på 120.000 planter pr. hektar.

Hurtigere og optimal optagning

Det er tredje år, vi har oplevet en varierende plantebestand i roedyrkningen. Tiden er kommet til at tage konsekvensen af dette. Man opfordres herfra til at øge sin plantebestand.

En øget sukkerprocent i roden er nævnt, men sikkerheden for at etablere den optimale plantebestand må ikke undervurderes. Nogle roedyrkere har allerede adopteret budskabet om at etablere flere planter pr. hektar.

Vi får ofte nogle meget interessante oplysninger, når vi taler med de dygtige »piloter« på roeoptagerne. Nogle kommentarer er videregivet herunder.

En ikke uvæsentlig gevinst ved at etablere flere planter pr. hektar er en betydelig nemmere roehøst. Med ensartede roer kan man i mange tilfælde sætte optagningshastigheden op – og derved spare tid og penge.

Spildet i marken kan ofte reduceres og lagringstabet i kulen kan med en vis sandsynlighed også reduceres, fordi roer af mere ensartet størrelse kan renses mere ensartet og uden at skade roerne under optagning.

Og lige for en sikkerheds skyld. Til den læser, som tænker: Ja, ja. De vil bare tjene flere penge på frøene. Det er ikke det, det handler om.

En øgning af såraten med 10-15 procent er ikke det, der betyder noget. Hverken for frøfirmaerne eller for økonomien på den enkelte bedrift. Til gengæld får man muligheden for at optimere sukkerprocenten og sikre plantebestanden.

Læs også