Stabilitet og dyrkningsøkonomi

Den bedste vurdering af en roesort får man ved at sammenligne sorterne med snit over flere år, fastslår Elo West Larsen, divisionschef i KWS.

Der er selvfølgelig grund til at være opmærksom på en roesort, som topper i en enkelt forsøgsserie. Men en langt større sikkerhed for at en sort bliver succesfuld det følgende dyrkningsår får man selvfølgelig, hvis man vælger en sort, som mønstrer en høj placering i gennemsnit af flere år.

- Det er heldigvis blevet alment kendt, at den bedste vurdering af en roesort får man ved at sammenligne sorterne med snit over flere år, typisk tre-årssnit, fortæller Elo West Larsen, divisionschef i KWS, og fremhæver sorten Daphna som eksempel.

- Daphna er uden megen tvivl Danmarks mest stabile roesort. Her er rækken af forholdstal siden sorten i 2014 er blevet afprøvet i de officielle forsøg ved Nordic Beet Research: 107 / 106 / 107 / 106 / 104 / 104 / 104 / 102.

- En sådan statistik er der ingen andre sorter, som kan matche. Og det er formentlig også derfor, at netop denne roesort har været den mest udbredte sort de seneste år, konstaterer Elo West Larsen.

Og det er selvfølgelig helt naturligt at en så »gammel« sort bliver mere og mere presset af nye sorter, som årene går.

- Det er jo nærmest indbygget i logikken om at forædlingen konstant forbedrer den eksisterende genpulje mod højere rodudbytter og mod højere sukkerprocenter.

Dyrkningsøkonomien er afgørende

Roerne dyrkes ikke for sjov. Det er meningen, at der skal skovles penge ind på bundlinjen. Og her er det selvfølgelig vigtigt at foretage en nøje beregning på dyrkningsøkonomi – selvfølgelig med skyldig hensyntagen til frøprisen.

- Lav selv din egen beregning på, hvor regnestykket balancerer mellem de forskellige sorter. Igen, hvis du vil indbygge robusthed i din beregning, så tag udgangspunkt i treårssnittet for økonomiberegningerne, lyder det fra Elo West Larsen, der tilføjer:

- Husk desuden at medregne den rabat, du inkasserer ved for eksempel tidlig betaling af roefrø (tre procent), loyalitetsrabat (tre procent), samt bonuspoint (40 kroner pr. pakke for køb i kwswebshop.dk).

- Ses på dyrkningsøkonomiens treårssnit er for eksempel Selma KWS stadig bedste sort, Cascara KWS den næstbedste i forsøgene uden nematodangreb. Endvidere er fire ud af de fem bedste sorter KWS-sorter, slutter Elo West Larsen, og påpeger, at næste års roedyrkning starter med sortsvalget.

Læs også