Velmødt etape røg over 100 kilometer

Det var egentlig planen, at den første etape af »Takke Touren« skulle være omkring 65 km. Men godt vejr og mange landmænd i marken gjorde, at etapen blev tæt på 100 km, skriver Sagro i en pressemeddelelse om turen, hvor en række rådgivere har begivet sig ud på landevejene på cykel for at uddele gratis t-shirts og takke landmændene for deres indsats med at producere fødevarer under coronakrisen.

- Vi ville jo gerne forbi så mange som muligt, og da vi begav os ud i landet, blev ruten pludselig noget længere, da der jo ligger gårde over det hele, og vi spottede folk på traktorer, der fortjente en kurv. Derfor blev ruten lige en smule længere, end vi havde beregnet. Eller en del faktisk, siger Torben Jensen, der er administrerende direktør hos Sagro og kørte med på etapen.

Anden etape blev kørt mandag 16. august fra Herning til Billund, tredje etape bliver fredag 27. august fra Billund til Esbjerg og fjerde etape bliver helt fra Esbjerg til Holstebro fredag 3 September.

Læs også