Vegetarforening vil snakke pandemier

Hvordan kan vi forebygge, at virus opstår og muterer i produktionsdyr og mennesker? 

Sådan lyder det hovedspørgsmål som Dansk Vegetarisk Forening – i regi af Netværk for Fremtidens Plateproteiner - vil stille i forbindelse med en konference på Christiansborg i Fællessalen, der afholdes mandag den 20. september.

Der vil undervejs være oplæg fra en række internationale og danske eksperter. Blandt andet vil hovedforfatteren til FN’s miljøprograms rapport om epidemier samt andre fremtrædende forskere være til stede.

Syv ekspertoplæg vil afdække temaer, hvor der er en enten bekræftet eller mulig kobling mellem epidemier og fødevaresystemet.

Desuden vil der være et oplæg om, hvordan internationale investorer forholder sig til fremtidige epidemier i forhold til fødevaresystemet samt en politisk debat, hvor også Landbrug & Fødevarer og Økologisk Landsforening deltager.
 

Læs også