Den Europæiske Investeringsbank har godkendt en ny fond på et tocifret milliardbeløb til fordel for særligt unge landmænd til grønne investeringer.
For at landmænd i Europa i fremtiden kan modtage billige lån har bestyrelsen for Den Europæiske Investeringsbank (EIB) godkendt et såkaldt »paneuropæisk landbrugsprogram«. En fond på hele 3 milliarder euro (22,4 milliarder) fra 2025-2027 hvilket er den hidtil største pulje hos investeringsbanken indenfor landbrug og agribusiness i Europa.
Det beretter mediet Agrarheute.
Finansieringsprogrammet henvender sig primært til unge landmænd og skal fremme grønne investeringer og understøtte ligestilling mellem kønnene. Der prioriteres investeringer, som reducerer udledningen af drivhusgasser, øger biodiversiteten eller fremmer den cirkulære økonomi.
Den nye finansiering forventes at stimulere investeringer i en række aktiviteter, herunder jordsundhed, digitale værktøjer, vandforvaltning og klimaresiliens. Fonden skal også støtte uddannelse i bæredygtige landbrugsmetoder og jorderhvervelse af unge landmænd eller nybegyndere og bidrage til at øge andelen af landmænd i Europa, der er under 40 år, og andelen af kvinder.
EU's landbrugskommissær Christophe Hansen medgiver:
- Jeg glæder mig over EIB's stærke engagement i landbruget i EU, især unge og kvindelige landmænd. Det er afgørende at bygge bro over finansieringskløften i denne sektor.
De første lån under EIB's landbrugsprogram forventes at blive underskrevet i første halvdel af 2025.
Dansk plantefarsproducent låner 150 mio. kroner af europæisk bank