Baltic Pipe bliver én milliard dyrere

Afbrydelsen af byggeriet af Baltic Pipe-gasledningen tværs over Danmark og problemer med at etablere ledningen på land og flere uforudsete udgifter øger igen anlægsudgifterne.

På grund af manglende belysning af den beskyttelse, som truede dyrearter har krav på, beordrede Miljø- og Fødevareklagenævnet tidligere i år et midlertidigt stop for anlæggelsen af Baltic Pipe-gasledningen, og det var bogstavelig forstand en streg i regningen for bygherren, Energinet.

Den afgørelsen gør sig nu også gældende på bundlinjen for projektet. Energinet oplyser således, at anlægget af den omstridte gaslinje i Danmark nu kommer til at koste 8,2 milliarder kroner, hvilket er knap én milliard mere end hidtid antaget.

- Vi har været nødt til at revidere budgettet, fordi der er kommet en række uforudsete udgifter. Ikke mindst i forbindelse med miljøtilladelsen, hvor det midlertidige anlægsstop medførte en masse ekstra udgifter til entreprenørerne, der allerede var i fuld gang, siger Torben Brabo, direktør for internationale relationer i Energinet og fortsætter:

- Samtidig må vi sande, at arbejdet med at integrere Baltic Pipe på den eksisterende Nybro-gasterminal er meget kompliceret og omkostningskrævende.

Forskellige udgifter

Ifølge Energinet koster udsættelsen af arbejdet på landjorden i Danmark alene 600 millioner, og samtidig har designændringer på den komplicerede landføring af gasledningen ved modtagestationen i Nybro nær den jyske vestkyst også kostet ekstra.

Desuden har en større efterspørgsel efter entreprenørydelser også været med til at drive den samlede pris på projektet op.

Det er anden gang, at bygherren har set sig nødsaget til at forhøje budgettet for anlægsarbejdet. Første gang var i 2020, hvor udgiftsdelen blev sat op med 600 millioner kroner på grund af større udgifter til anlægsarbejdet end forventet.

Tarifbesparelse på to milliarder

Trods de øgede udgifter fastholder Energinet, at danske gasbrugere fortsat vil kunne se frem til en samlet tarifbesparelse på to milliarder kroner, da omkostningerne til forbindelsen skal deles med de mange andre forbrugere, der skal have gas fra ledningen – specielt i Polen.

- Den økonomiske model for Baltic Pipe er indrettet sådan, at dem, der bruger rørledningen, også er med til at betale for den gennem tarifferne, siger Torben Brabo.

- Budgetudvidelsen skal, tilføjer han, derfor kun i begrænset omfang betales af de danske forbrugere, som i forvejen vil komme til at spare penge på tarifferne, fordi der med Baltic Pipe bliver mange flere til at betale for driften af det samlede danske gassystem.

Dermed fastholder Energinet det gode for almenvældet, som man har lagt vægt på i forhold til de anklager, der har været rejst om, at eksproprieringen af jord i Danmark til fordel for gasledningen hviler på et ugyldigt grundlag i forhold til grundloven.

Gasledning koblet sammen

- Baltic Pipe er en stor gevinst for Danmark. Gasrørledningen vil give milliardoverskud til samfundet, og gasforbrugerne vil få lavere tariffer. Den danske gasforsyningssikkerhed vil blive styrket, og Baltic Pipe kan både herhjemme og i Østeuropa bidrage til grøn omstilling af gassystemet og CO2-reduktioner, har Energinets juridiske direktør Annette Ikast tidligere sagt til Effektivt Landbrug.

Og selv om arbejdet med anlægget af gasledningen herhjemme har ligget stille i flere perioder, går arbejdet med ledningen som helhed fortsat fremad.

Det lykkedes således for nylig Energinet og den polske samarbejdspartner, GazSystem, at få koblet gasledningen sammen to steder til vands, det ene fra Danmark til den norske gasledning i Nordsøen, og det andet igennem en minitunnel til gasledningen på land i Polen.

Læs også