Generationsskiftet sættes under lup på møder

Landmænd og deres ægtefæller inviteres til arrangementer med fokus på fremtidens ejerformer og generationsskifte.

- At gården føres videre af søn eller datter er ikke længere en given garanti. Eksemplerne, hvor landbruget føres videre via en ung landmand uden for familien, en investor, kapitalfond eller en helt fjerde løsning bliver flere og flere – og det udfordrer vores kultur omkring generationsskifter i landbruget. Landmænd inviteres derfor til arrangement med fokus på generationsskifte og fremtidens ejerformer.

Med disse ord inviterer Landbrug & Fødevarer, Nykredit, Østifterne og Forenet Kredit til arrangementer på fire landbrugsskoler i Danmark.

Første arrangement finder sted på Bygholm Landbrugsskole i Horsens onsdag den 13. oktober kl. 09.30-15.30. Næste arrangement er på Landbrugsskolen Sjælland i Roskilde torsdag den 14. oktober kl. 09.30-15.30. Dernæst er det Dalum Landbrugsskole i Odense torsdag den 18. november kl. 09.30-15.30. Og til sidst er det Asmildkloster Landbrugsskole i Viborg onsdag den 24. november 2021 kl. 09.30-15.30.

Programmerne for dagene er identiske. Tilmelding kan ske via Nykredits hjemmeside og foregår efter først til mølle-princippet. Man er velkommen til at invitere sin ægtefælle med.

 

Læs også