Sidste år avlede farmerne i staten Idaho ikke kartofler nok til at dække behovet. Det kom blandt andet Byron Evans og hans søn Jeff til gode.
- It is crazy, fastslår Byron Evans.
Det helt tossede er faktisk noget så positivt som høje afregningspriser og som Byron Evans ryster på hovedet over – og smiler samtidig til Effektivt Landbrugs udsendte, der er på besøg.
Byron Evans er planteavler i det centrale af staten Idaho i det midtvestlige USA og dyrker især kartofler.
- Lige nu bliver vi betalt 3,50 kr. pr. kg kartofler. Det er mere end det dobbelte af, hvad vi plejer at få for vores kartofler.