Det er nu igen muligt at søge om tilskud til ulvesikring af hegn til eksempelvis fårefolde.
Onsdag åbnede den tredje og sidste ansøgningsrunde til puljen for tilskud til ulvesikring af hegn. Det giver husdyrholdere i Jylland mulighed for at søge tilskud til at ulvesikring af hegn omkring folde med små husdyr som får og geder, oplyser Miljøstyrelsen.
På forsøgsbasis kan husdyrholdere, som har haft ulveangreb på større husdyr såsom køer, heste og æsler, inden for tre år fra ansøgningsrundens start, også søge tilskud.
Puljen er åben for ansøgning frem til 16. oktober.
Skulle der opstå et særligt og akut behov for ulvesikring af hegn, har Miljøstyrelsen oprettet en akutordning i tilfælde af gentagne ulveangreb i samme fold.