Digitale teknologier til husdyrbrug skal gavne økonomi og klima

EU-projektet LivestockSense tager et vigtigt skridt mod bedre forståelse af den enkelte landmands holdning til brugen af intelligente teknologier i landbruget.

Hvis europæiske landbrug skal være klimaneutrale inden 2050, kræver det moderne informations- og kommunikationsteknologi. Det er uvist i hvilket omfang og med hvilken effekt, at automatisering og intelligente teknologier i dag anvendes inden for europæiske husdyrbrug. Nu vil det paneuropæiske forskningsprojekt LivestockSense kortlægge omfanget og give et bedre indblik i brugen af de smarte teknologier, skriver Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.

Projektet går ind i en afgørende fase, hvor lokale landmænd i de fem europæiske lande Sverige, Ungarn, Estland, Polen og Danmark samt Israel kommer med vigtige input om deres egne erfaringer med brugen af intelligente teknologier. Erfaringerne skal danne bagkatalog i en stor, offentlig undersøgelse, der skal udmøntes i en europæisk strategi for, hvordan ny teknologi bedre kan integreres i husdyrbrug til gavn for erhverv, dyrevelfærd, klima og samfund.

- Ibrugtagen af intelligente teknologier inden for husdyrbruget i moderne landbrug påvirkes af en række faktorer, herunder manglende kvantificering af cost-benefit, kompliceret brugerflade og generel usikkerhed omkring teknologiernes funktionalitet. Dette projekt vil undersøge mere præcist de forhold, der hindrer adopteringen af forskellige digitale teknologier i husdyrbruget, siger professor Claus Grøn Sørensen, Institut for Elektro- og Computerteknologi, Aarhus Universitet.

Vigtig del imod CO2-neutralitet

Brugen af intelligente teknologier i samspil med eksisterende brug af automation (f.eks. automatisk styring af temperatur- og ventilationssystemer) til at reducere emissioner fra landbrugssektoren er en vigtig del af ambitionen om at opnå CO2-neutralitet i 2050.

Det forklarer projektets koordinator, lektor Thomas Banhazi fra University of Southern Queensland, Australien:

- Flere faktorer, herunder den tøvende eller negative holdning hos kommende brugere af ny teknologi, kan påvirke tilpasningshastigheden af intelligente teknologier indenfor husdyrbrug i moderne landbrug. Dette projekt handler om at forstå de bekymringer og forbehold, som landmænd måtte have i forhold til at indføre forskellige teknologier i deres landbrug, siger han.

Intelligente teknologier åbner for mere helhedsorienterede løsninger i husdyrbrug, eksempelvis via sensorer, gps-tracking, kameraovervågning mv. Samlet kan sådanne teknologier måle kritiske parametre i staldanlæg og træffe beslutninger i realtid for proaktivt at optimere produktionsbetingelserne eller løse udfordringer, lige når de opstår. Dette kan omfatte overvågning og styring af vægtøgning, foderindtag eller staldmiljøet med hensyn til CO2-emissioner eller ammoniakniveauer samt andre vigtige variable.

Projektets fokus er både på husdyrbrug, der allerede bruger intelligente teknologier, og landbrug, der endnu ikke er gået over til at bruge disse teknologiske værktøjer. Den overordnede ambition er at få en dybdegående indsigt i og opfattelse af den generelle holdning til intelligente løsninger hos begge grupper og sammenligne fjerkræ- og svineproduktion fra land til land.

Læs også