Hvorfor er vinterraps ikke en godkendt efterafgrøde?

Kører man rundt i landskabet i disse dage og ser efterafgrøderne kontra vinterrapsen, er der ingen tvivl om, hvilke marker der optager mest kvælstof.

Af Holger Lunden, Batteriet 11, 4100  Ringsted

De netop afsluttede forhandlinger omkring landbrugets rammevilkår er lavet med et bredt flertal i regeringen, og det er positivt.

Men hvorfor er vinterraps ikke medtaget som godkendt efterafgrøde? Kører man rundt i landskabet i disse dage og ser efterafgrøderne kontra vinterrapsen, ja så er der jo ingen tvivl om, hvilke marker der optager mest kvælstof.

Efterafgrøderne sulter, og der er spist op af kvælstof i den netop høstede afgrøde. De eneste efterafgrøder, der står godt, er, hvor der anvendes husdyrgødning, det omsættes langsommere, og der er en lille rest, som efterafgrøderne nyder godt af. På de landbrug, hvor der ikke anvendes husdyrgødning, ja da »piver« efterafgrøderne, og der samles ikke meget kvælstof, men landmanden er pålagt nogle økonomiske byrder med etableringen af efterafgrøder, og så midt i høsten.

Vinterrapsen som sås samtidig, også gerne omkring 20. august, den står de fleste steder rigtig flot. Den bestiller noget, gror, og det gør den længe endnu, afhængig af hvornår frosten sætter ind. I det tidlige forår er vinterrapsen en af de afgrøder, der starter først, allerede i februar/marts hvis der er frostfrit.

Stor opgave at forklare

Efterafgrøderne står og sulter. Det gør de frem til, at de bliver nedpløjet, nedvisnet eller blot går ud af groning, når frosten kommer. Disse marker skal etableres med vårafgrøder. I langt de fleste år kommer foråret i april, og de tilsåede marker ligger som sort jord i mindst to måneder, inden vårafgrøderne begynder at vokse og bruge kvælstof. Her er vinterrapsen meget foran og bruger alt den kvælstof, der er til rådighed.

Seges og alle andre fagfolk har en stor opgave i at forklare alle de politiske partier, der står bag landbrugets rammevilkår, at vinterraps bør tælle med som efterafgrøde hektar for hektar. Tidligt sået vinterhvede er jo godkendt som efterafgrøde, her mangler vi blot at få godkendt, at en hektar vinterhvede erstatter en hektar efterafgrøde, tidligt sået, men måske inden 15. september. Hveden står jo også på marken hele vinteren og foråret. Den opsamler kvælstof, straks foråret starter. Golde bare marker efter efterafgrøder mindsker ikke udvaskningen! Det gør grønne marker.

Beskæmmende

Vedrørende udledningen af kvælstof håber jeg, at der bliver sat fokus på overløb fra rensningsanlæggene i Danmark. Det er beskæmmende, at der dagligt er mellem 13 og 15 godkendte overløb hver dag 365 dage om året.  Og hvor meget er så ikke kontrolleret? Der er stadig mange kommuner, der ikke overholder pligten til at måle overløbene. Miljøskadelige stoffer som hormoner, medicinrester og meget mere løber direkte ud i vores åer og vandløb for at ende i havet. EU kræver, at der måles for kemiske stoffer i vandløbene, men Danmark har indtil nu ikke foretaget disse målinger uden konsekvens! Det er som at lade ræven vogte høns.

Dette er et debatindlæg, som vi har valgt at offentliggøre på vores hjemmeside og/eller i et eller flere af vores printmedier. Indlægget er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.

Læs også