Rådgivning til tiden

Er der en skjult dagsorden hos Seges, der hedder: så lidt som muligt, også selv om det koster udbytte, spørger direktøren i rådgivningsfirmaet AgroPro.

Et frit og økonomisk uafhængigt Seges er måske netop den chance, vi har ventet på for at få en objektiv tilgang til den fremtidige rådgivning, skriver Vagn Lundsteen. Arkivfoto

Af Vagn Lundsteen, direktør, AgroPro Danmark

Vi møder ofte påstanden, om at lande uden for Danmark misunder den danske planteavlsrådgivning. At vi har Seges som en uvildig instans, der kan fortælle konsulenter og landmænd, hvad der er rigtigt og forkert. Og som ikke er afhængige af kommercielle interesser, men frit kan rådgive ud fra forsøg og erfaringer. Men er det rigtigt? Er der ikke netop en skjult dagsorden hos Seges, der hedder: så lidt som muligt, også selv om det koster udbytte?

Vi kan så stille os selv det spørgsmål: Har denne rådgivning, så medført et mindre politisk pres på danske landmænd? Vi tillader os at svare: nej tværtimod. Til trods for, eller måske netop fordi, har vi verdens mest restriktive miljølovgivning. Der er ingen seriøs argumentation for, at vi har disse begrænsninger. Vi har verdens reneste drikkevand. Og det dårlige vandmiljø i områder skyldes udelukkende spildevand og udefrakommende forhold.

Måske er netop det forhold, at vi har en fagligpolitisk enhed, som der kan laves ’aftaler’ med, mod penge til forsøg og projekter, været en af grundene til de mange miljølove. Dengang vi i Bæredygtigt Landbrug kæmpede for mere kvælstof, fik vi ingen hjælp fra Seges. Tværtimod skulle vi bruge mange kræfter på først at overbevise landskonsulenterne. Og det at pesticidafgifterne delvist bliver ført tilbage til Seges, virker heller ikke befordrerne for at kæmpe for afskaffelse af disse. Hunden bider ikke den hånd, der fodrer den.

Nye tider

Nu er Seges frigjort fra Landbrug & Fødevarer, delvist for at Seges ikke skal trække L&F med ned økonomisk. Det er nemlig sådan, at Promilleafgiftsfonden i fremtiden bliver et organ, der primært skal fordele pengene fra pesticidafgifterne til økologi, plantekost og »grønne« projekter.

Det efterlader Seges i en alvorlig økonomisk situation, hvor man kommer til enten at mangle op mod en halv milliard kroner hvert år, eller at rådgivning/forsøg i fremtiden vil have karakter af »Den der betaler, bestemmer musikken«.

Det er derfor et spørgsmål, om ikke tiden er inde til at viske tavlen ren og i fremtiden rådgive om, hvordan danske landmænd kan tjene flere penge, frem for hele tiden at fokusere på, hvor der kan spares. Et frit og økonomisk uafhængigt Seges, er måske netop den chance, vi har ventet på, for at få en objektiv tilgang til den fremtidige rådgivning.

Uvildig rådgivning

Der findes ikke uvildig rådgivning. Måske upolitisk og uafhængig. Men alene det at rådgive, at fremhæve en løsning frem for en anden, gør, at rådgivningen ikke længere er uvildig.

Men uvildigheden kan tilstræbes i den form, at der ikke ligger en bagtanke bag den rådgivning, man yder. At der vælges frit på alle hylder, efter devisen mest effekt for pengene. Men alligevel kan vi ikke, selv med de mest objektive øjne, garantere at vi hver gang vælger det bedste. Det ses ud fra den erfaring, at der for eksempel ikke er to år i træk, hvor den samme sort ligger bedst. Ikke det samme kemikalie, der er bedst hvert år. Eller i det hele taget, at det der var rigtigt det ene år, er direkte forkert året efter. Rådgivning laves ikke, på baggrund af sidste års erfaringer. Rådgivning laves efter dette års forhold. Det er rådgivning til tiden.

Livet leves forlæns, men forstås baglæns. Eller som Søren Kierkegaard udtrykte det: »Livet forstås baglæns, men må leves forlæns«.

Ny viden skal ud og virke

Vi udvikler hele tiden rådgivning og planer. Fordi der kommer noget bedre, er det ikke ensbetydende med, at det var forkert, hvad vi gjorde sidste år. Det var rigtigt ud fra den viden, vi havde på det tidspunkt.

Igen vil vi bruge et citat fra Kierkegaard: At vove er at miste fodfæstet et kort øjeblik - ikke at vove er at miste sig selv. Vi behøver ikke tre års forsøg, til at dokumentere effekten af noget. Hvis vi oplever at noget virker, eller ser rigtigt ud, er vi ikke bange for at bruge det i vores rådgivning. Vi har verdens største forsøgsareal. Mere end 100.000 hektar rådgiver vi. At rådgive, er jo egentligt bare at bære viden rundt fra en til en anden. Krydret med litteratur og internationale forsøgsresultater.

Du skal ikke gøre som du plejer

Det gælder ikke bare om at pøse noget mere gødning ud og så ellers gøre som man plejer. For at få det optimale ud af hvert kilo gødning og derved sikre mod tab af gødning til vandmiljøet, rådgiver vi om den optimale anvendelse, samt en lang række andre faktorer, som har indflydelse på udbytterne.

Reelt bør der kun være én begrænsende faktor, som afgør udbyttets størrelse: vand. Men selv vandforsyningen kan vi gøre noget ved. Det drejer sig om at etablere planter med størst muligt rodnet og mindst muligt væsketab. Det drejer sig om balance i planten. På alle fronter. Udenlandske forsøg viser at planter i balance har et godt immunforsvar. Jo bedre planten har det, jo mindre skal den hjælpes. Som med mennesker, som også har det bedst i balance.

En ny måde at tænke på

Vi anvender ny kendt viden, især udenlandsk, da den danske viden ofte er begrænset af konservatisme og forsigtighed. Vores tilgang vil primært være med tommelfingeren opad, i forhold til ny viden. Når man laver forsøg i Danmark, sker det ofte med afprøvning af enkeltfaktorer. Ofte er merudbytterne små eller af mindre betydning. Men sammen med andre faktorer, der også har en effekt, vil vi i stedet opleve, at de enkelte faktorer løfter hinanden op, så summen af effekter langt overgår effekten af den enkelte faktor.

Bedriftsniveau

Danmark er et lille land. Alligevel er der store geografiske, klimatiske og jordbundsmæssige forskelle. Der kan ikke laves forsøg og rådgivning, der dækker alle. Rådgivning laves på bedriftsniveau, med udgangspunkt i bedriften. Det er her, de store gevinster hentes.

Når der arbejdes med den enkelte bedrift og alle faktorer, kan man som rådgiver gøre en stor forskel. Det er fuldstændigt som med dyrlæger, der bringer besætninger op fra bunden af listen til toppen. Præcisionslandbrug kan være en måde at øge indtjening på, men vi opfatter det som være blandt de »øverste frugter i træet«. Der er mange lavt hængende frugter, der kan plukkes først og som ikke »koster spidsen af en jetjager«. Vi føler lidt, at præcisionslandbrug er endnu en knap, der kan skrues på i forhold til at hente penge fra de stadigt færre landmænd. Tanken om præcisions jordbrug er god og visionær. Men der skal lige som alle andre gode tiltag, tjenes penge til landmanden. Ikke til rådgiveren.

Et forhold mellem landmand og rådgiver fungerer bedst, hvis landmanden stiller krav til rådgiveren, som stiller krav til landmanden. Som vi plejer at sige, »vore kunders succes, er vores succes«.

Med disse ord ønsker AgroPro Danmark alle et rigtig godt nytår, med tak for samarbejdet i 2021.

Dette er et debatindlæg, som vi har valgt at offentliggøre på vores hjemmeside og/eller i et eller flere af vores printmedier. Indlægget er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.

Læs også