- Vi vil ikke trues af en ulovlig stok

Af Ulrik Lunden, formand for Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse

Danske landmænd trues af en ulovlig stok. 

Stokken er billedligt talt truslen om, at hvis ikke vi vil indgå såkaldt frivillige aftaler om at afstå uhyrlige hektarer landbrugsjord, skal dyrkningsretten alligevel fratages os med tvang ved udgangen af 2022.

Men det fremgår af helt fast praksis ved domstolene, at en ekspropriation ikke kan ske, medmindre den er nødvendig. Dyrkningsfladen skal med andre ord direkte true drikkevandet for, at det er lovligt at ekspropriere vores dyrkningsflade. 

Myndighederne kan således ikke ekspropriere en uskyldig dyrkningsflade, og derfor er det en hån mod os at italesætte den ulovlige stok.

Kan ikke eksproprieres

Da vores dyrkningsflade beviseligt ikke truer drikkevandet, kan den heller ikke eksproprieres. Og så kan man naturligvis heller ikke gøre det, sådan som en række politikere italesætter det. Man kan heller ikke italesætte en ulovlig dagsorden om ekspropriation.

Det undrer os virkelig, hvorfor man fra centralt hold presser så hårdt på for indgåelse af frivillige aftaler. 

Kan det tænkes, at myndighederne/centraladministrationen faktisk godt er klar over, at ekspropriation simpelthen ikke er en mulighed når dyrkningsfladen er uskyldig?

Det ville vel for eksempel være utænkeligt at forestille sig, at man ville tilskynde til frivillige aftaler i forbindelse med anlæggelsen af en ny motorvej?

Magtdemonstration

I den højaktuelle DR 1 udsendelsesrække fra byen Krogsbølle på Fyn er det lykkedes Danmarks Naturfredningsforening (DN) at bilde DR ind, at det er landmændenes sprøjtning på marken, som er problemet. Et sølle forsøg på en magtdemonstration fra DN´s side med brug af ufaglig og usaglig propaganda. Slet og ret en opfundet løgnehistorie med det formål at ramme landbruget og italesætte en dagsorden imod landbrugets dyrkningsflade, selvom den er uskyldig. 

Skyldig er derimod titusindvis af forurenende punktkilder fra fortiden, som bærer ansvaret i sig. 

Det er helt uacceptabelt at hænge landbruget ud og ligeledes helt uacceptabelt at true os med en ulovlig stok. Vores dyrkningsflade skal ikke ofres på DN's »feel good«-alter. Det er rystende, at DR løber ukritisk med og kalder en medarbejder hos kampagneorganisationen DN for en »ekspert« i grundvand. Det er en hån imod al faglighed på området.

Der findes mange eksempler på ulovlig ekspropriation. For eksempel er der en sag i Brønderslev kommune, hvor man forsøgte sig med ekspropriation af et stykke fredskov til brug for en sti. 

Eftersom der i forvejen var en sti, der kunne gøres farbar, ophævede Vejdirektoratet kommunens beslutning på grund af manglende begrundelse og nødvendighed.

I Aalborg kommune pålagde man rådighedsrestriktioner på udbringning af gødning og brug af pesticider i et indsatsplanområde. Kommunen havde dog et mangelfuldt oplyst grundlag uden dokumentation for, at området bidrog med for stor belastning af nitrat, og derfor ophævede Miljø- og Fødevareklagenævnet beslutningen.

Listen med eksempler er lang. Kommunerne forsøger ind imellem at styre udenom kravet om nødvendighed som er en del af det danske forvaltningsretlige proportionalitetsprincip, hvilket betyder, at mindre indgribende og mere omkostningseffektive tiltag altid skal undersøges før ekspropriation.
 

Dette er et debatindlæg, som vi har valgt at offentliggøre på vores hjemmeside og/eller i et eller flere af vores printmedier. Indlægget er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.

Læs også