Dødt vildsvin ført med Rhinen

Et dødt vildsvin med afrikansk svinepest blev fundet ved bredden af Rhinen, 100 km fra nærmeste smitteområde.

Alle undersøgelser tyder på, at et dødt vildsvin med afrikansk svinepest er blevet ført med Rhinen 100 km fra sit smitteområde, skriver Landbrug & Fødevarer i Markedsnyt for grisekød.

Det døde vildsvin blev fundet sidst i november ved bredden af Rhinen i Rhein-Hunsrück distriktet omkring 100 km fra kendt smitteområde med afrikansk svinepest.

I første omgang blev det konstateret, at det døde vildsvin var smittet med afrikansk svinepest. Efterfølgende undersøgelser med bl.a. droneflyvninger har imidlertid ikke vist tegn på afrikansk svinepest i området, hvor det døde vildsvin blev fundet.

Så ifølge den nuværende viden kommer det døde vildsvin fra en eksisterende ASF-zone og er af Rhinen ført 100 km til findestedet. Der er således ikke oprettet ASF-zone omkring findestedet for det døde vildsvin.

Læs også