Arlakonkurrent mister 270 mio. kg. mælk

239 medlemmer af det hollandske mejerikooperativ FrieslandCampina forlader nu selskabet, skriver LDM i sit nyhedsbrev, som har oplysningen fra Dairy Industry Newsletter.

De 239 medlemmer har tilsammen over 270 mio. kg. mælk, hvilket svarer til 2,5 procent af den samlede indvejning og de forlader selskabet pr. 1. januar. 

Omkring 700 mio. kg. af FrieslandCampinas mælkeindvejning leveres til Arla Foods og et mejeri ved navn De Graafstroom.

De 270 mio. kg vil blive reduceret i den mængde, som videreleveres, og ifølge Dairy Industry Newsletter har Arla Foods meddelt, at de er på udkig efter nye leverandører.
 

Læs også