SPF-puljenoteringen stiger i denne uge med ti kroner fra 160 til 170 kroner, mens Porc-Ex-puljenoteringen stiger fra 160 til 180 kroner (PRRS Negativ) i næste uge.
Der er måske små tegn på, at smågriseproducenterne har set prisbunden, og at det kan gå den rigtige vej igen.
I hvert fald er SPF-noteringen i denne uge steget med ti kroner fra 160 til 170 kroner, og Porc-Ex-puljenoteringen stiger fra næste uge med 20 kroner, fra 160 til 180 kroner (PRRS Negativ).
Den beregnede notering står stille på 335 kroner (SPF).
- Det værste, man kan gøre, er at dukke sig
I »Markedsinfo uge 48« vurderer SPF-Danmark, at der generelt er balance mellem udbud og efterspørgsel med begyndende tendens til en højere efterspørgsel på grise med høj sundhedsstatus end udbudt.
Ser lysere ud
- Slagterinoteringen er fortsat uforandret i Danmark og hvad der svarer til DKK 1,12 pr. kg højere end i Tyskland i denne uge, skriver selskabet, og tilføjer:
- Det er vurderingen at smågrisenoteringerne vil stige gradvist i den kommende periode, og omfanget vil primært afhænge af udviklingen i den tyske slagterinotering.
SPF-Danmark nævner videre, at den lavere notering i Tyskland i september – ifølge et tyske analyseinstitut – kostede en tysk smågriseproducent 475 kroner at producere en 25 kg-gris.
- Der forventes at blive et øget nettoimportbehov for smågrise i Tyskland i 2022, slutter kommentaren.
Læs mere om Danmark saneres for PRRS
En samlet dansk svinebranche er gået sammen om en national plan for at reducere forekomsten af PRRS blandt danske grise. Men hvad er det egentlig, og er det muligt helt at udrydde den smitsomme sygdom?
Læs mere her