Nye gravemaskiner med bedre effektivitet

De helt nye 50-tons gravemaskiner EC530E og EC550E er en ny størrelsesklasse for Volvo CE, som tilbyder en forøgelse på 25 procent i brændstofeffektiviteten og en række avancerede funktioner, så de også giver en forøgelse på 20 procent i produktiviteten.

Volvo CE lancerer ikke bare én, men to 50-tons maskiner – EC530E og EC550E – gravemaskiner, som er født til at udmærke sig inden for heavy duty-gravning, masseudgravning og forberedelse af byggepladser i stor skala.

Disse to gravemaskiner har den største motorkraft i klassen og giver grave- og løfteeffekt, som normalt kun fås med 60-tons maskiner, med høj trækkraft og svingmoment.

Når EC530E og EC550E sættes sammen med store skovle, er de perfekt egnede til at fylde rammestyrede dumpere i 30-40-tons klassen, idet de kræver færre passager for at læse dem, hvorved cyklustiderne reduceres. Denne kombination kan øge produktiviteten med hele 20 procent, oplyser Volvo.

Det er 50-tons maskiner med alt, hvad der karakteriserer større udstyr. En forstærket undervogn har en holdbarhed og styrke, som normalt er forbundet med en gravemaskine i 60-tons klassen.

Det understøttes af robuste nedre og øvre rammer. Undervognen på EC550E har en lang og bred nedre ramme, som giver den ekstra stabilitet under arbejde med tungere læs. Samtidig har undervognen på EC530E de samme transportmål (og samme læsseanvendelighed) som Volvos 48-tons EC480E.

Det er ikke blot undervognen, der er stærk – bommen og armen kan prale med en større stiftstørrelse, som giver øget styrke, når det virkelig begynder at gå hårdt til.

Brændstofeffektivitet forbedret markant

Selv om en Volvo D13J-motor med lave emissioner er hjertet i EC530E og EC550E, er kombineret brændstofeffektivitet på op til 25 procent mulig takket være maskinernes brug af det sidste skrig i elektrohydrauliksystem.

Det opnår den ved hjælp af Independent Metering Valve Technology (Uafhængig måleventilteknologi – IMVT), som takket være intelligent elektronisk styring giver både mere præcis drift og større effektivitet end et traditionelt mekanisk koblet hydrauliksystem.

Yderligere effektivitet opnås ved hjælp af optimering af motorpumpen, som reducerer motoromdrejningstallet, uden at det går ud over effekten, samt et forbedret layout af hydraulikrørsystemet.

Tilsammen giver alt dette EC530E og EC550E høje niveauer af kontrol og effektivitet på alle anvendelsesområder. Det nye system har en række funktioner, herunder krybetilstand (nyttig til præcist løfte- og transportarbejde) og som ekstraudstyr Comfort Drive Control (CDC). CDC hjælper med at reducere førertræthed ved at gøre det muligt at styre gravemaskinen ved hjælp af rulleknapperne på joysticket i stedet for pedalerne.

Føreren får yderligere hjælp til sine opgaver af Dig Assist-appsene (ekstraudstyr), som drives af den 10-tommers Volvo Co-Pilot-tablet. Den indeholder blandt andet On Board-vejning, der er en nyttig funktion, som giver information om skovllasten i realtid (for at sikre optimal påfyldning) samt registrering af materiale, der flyttes pr. passage, pr. skiftehold eller pr. dag, så man får data om produktiviteten.

Volvos redskaber betyder, at man kan få den maksimale produktivitet ud af sin maskine. Specialbyggede eksempler omfatter lynkoblinger, skovle, hamre, tommelfingre, skær, grabe og så videre.

Læs også