J. Hundahl har lokkemaden klar: Den store maskin-palette og prisvindende fastelavnsboller

Listen er lang, når Søren Hundahl remser op, hvad der bliver at kigge på, når J. Hundahl slår dørene op til åbent hus i Thisted den 23. og 24. februar.

New Hollands nye T7.300- og T7.340-modeller, en selvkørende Dammann-sprøjte, vogne fra Hawe, den nye elektriske minigraver fra New Holland, AP gyllevogne, Ropa-kartoffeloptagere, et bredt udvalg af Kuhn-redskaber…

- Vi gør alt for, at det skal være værd at komme herop, så vi har fyldt hele paletten, og vi er i handelshumør, fastslår Søren Hundahl, der også har linet en lang række eksperter fra maskinproducenterne op, til at give indblik i de mange muligheder, der er for at tilpasse de enkelte maskiner til netop ens eget behov.

- Desuden har vi tænkt os at lægge meget vægt på at snakke service, og fortælle, hvor stor en forskel planlagte eftersyn faktisk kan gøre. Maskinerne kører bare længere, når vi, der kender maskinerne til bunds, går igennem den lange liste og får spændt og rettet de ting, som folk måske ikke er så opmærksomme på, fortæller Søren Hundahl, der håber, at åbent hus endnu engang bliver et trækplaster.

Udover et bredt udvalg af maskiner, lokker J. Hundahl også med »hammergode priser på butiksvarer, mens Søren Hundahl også godt kunne forestille sig, at nogle bliver fristet til at slå til de dagsaktuelle knaldtilbud på blandt andet river med lakskader.

Traditionen tro vil gæsterne blive budt på pølser, mens Sjørring Bageri disker op med, hvad TV Midtvests brugere har kåret som Midt- og Vestjyllands bedste fastelavnboller 2024.

Læs også