Fynsk maskinforretning fejrer 45-års fødselsdag

Gremmeløkke Maskinforretning fejrede 45 års fødselsdag med tre dages åbent hus i sidste uge.

Det blev til tre gode dage, hvor folk kiggede forbi til en hyggensnak, en pølse og fornyet viden inden for især havetraktorer og robotplæneklipperen.

- Vi har altid fået god service her hos Poul og Anders, så det er selvfølgelig også her, vi skal købe vores nye havetraktor, når den tid er, lød det var en af gæsterne, der kom for at hilse på og for at få forårsklargjort sin havetraktor.

Poul Rasmussen, ejer af Gremmeløkke Maskinforretning vurderer, godt hjulpet af pølsemanden, der også var til stede, at der var godt og vel 400 gæster forbi i løbet af de tre dage, hvor der var åben hus.

- Det har været nogle gode dage. Både med snak og salg, lød det mandag fra den erfarne forretningsejer.

Læs også