Danish Crown Beef satser på 100.000 danske kalve

Danish Crown Beef har på ét år øget salget af to-hjertet kalvekød i Danmark til 90.000 kalve, men markedet er endnu ikke mættet og kalder på flere dyr. Danish Crown har derfor sat en ny, øvre grænse på 100.000 dyr i konceptet.

- Det er vores klare vurdering, at vi under Dansk Kalv-brandet uden problemer kan sælge minimum 10 procent mere, end det er tilfældet i dag, siger Finn Klostermann, administrerende direktør i Danish Crown Beef.

Han påpeger, at konceptet i den sidste ende står stærkere med stabile andelsejere ombord – og de 10.000 flere dyr er interesserede producenters chance for at komme med i konceptet.

- Samtidig skaber skæringsgrænsen på 100.000 dyr en øget robusthed i Dansk Kalv, så vi fortsat kan imødekomme detailkædernes stigende efterspørgsel og sætte ekstra tryk på markedsføringen, fortæller Finn Klostermann.

Læs også