Viden er vejen til succes med hvede

For at få det økonomisk optimale ud af sin hvedemark, skal landmanden kende sorternes egenskaber og svagheder, og han skal kende sin jord. Sådan lyder rådet fra årets vinder af hvedekampen, planteavlskonsulent Jens P. Hansen, Agri Nord.

Der er en talemåde indenfor planteavl, der lyder, at man skal bruge så lidt som muligt, men så meget som nødvendigt, når man dyrker marken. Og det er stort set den strategi, planteavlskonsulent i Agri Nord Jens P. Hansen fulgte, da han i år dystede med ni andre i hvededyrkning på Agri Nords forsøgsmarker ved Klarup i Nordjylland – og vandt.

Kampen gik ud på at få det bedste dækningsbidrag, og udgangspunktet var parceller, der alle var etableret i efteråret og havde fået samme ukrudtsbehandling. Sorten var Informer. I foråret startede konkurrencen, og der skulle gives gødning, svampebehandling, vækstregulering og mikronæringsstoffer. Jens P. Hansen fik det bedste dækningsbidrag på 9.651 kroner pr. hektar. Det var næsten 1.500 kroner bedre pr. hektar end det laveste.

To gange gødning er nok

Jens P. Hansen var en af de eneste, der kun havde givet gødning to gange.

- Det er kun i særlige tilfælde, det er givtigt at køre tre gange, og det koster cirka 150 kroner pr. hektar, hver gang man har en overkørsel, så det kan ikke svare sig at give gødning ad tre omgange, siger planteavlskonsulenten.

Kend sorten og spar på vækstreguleringen

Jens P. Hansen havde også et lavt forbrug af kemi, herunder vækstregulering og svampemiddel. Han havde brugt en omgang mindre end konkurrenterne.

- Jeg ser ofte, at landmændene laver en forsikringssprøjtning med vækstregulering for at sikre sig, at kornet ikke lægger sig, men man skal kende sin sort, for nogle sorter er stråstive og behøver slet ikke så meget vækstregulering, siger han og påpeger, at Informer er en af de sorter.

- Desuden kan vækstregulering stresse planten så meget, at det går ud over udbyttet.

Brug kun svampemiddel ved behov

Kendskab til sorten er også afgørende i forhold til at spare på svampebehandlinger. Igen er der mange, der laver en tidlig forsikringssprøjtning, som ifølge Jens P. Hansen kan være unødvendig.

- For eksempel er Informer, Pondus og Rembrandt meget sunde sorter, som kan undvære forsikringssprøjtningen, siger han.

Vil man spare endnu mere på kemien, kan man bruge et digitalt redskab, hvor man kan graduere tildelingen efter behov helt ned på markniveau. Men omvendt skal man ikke tage let på svampeangreb. Og slet ikke angreb med Septoria. 

- Septoria er noget af det mest skadevoldende for hvede, så man skal være på forkant, for det kan koste meget i udbytte. Man kan være på forkant ved at bruge varslingsværktøjer. Der ligger for eksempel et i Crop Manager, siger han.

Sjældent behov for mikronæringsstoffer

I hvedekampen undlod Jens P. Hansen helt at tildele mikronæringsstoffer såsom bor, kobber og lignende. For det første fordi han har svært ved at finde forsøg, der beviser, at der er fagligt belæg for at tildele mikronæringsstoffer, men for det andet også fordi, at mangel er yderst sjælden, hvis det er på jorder, der får husdyrgødning.

- Man kan godt lave planteanalyser, der viser, at der er et behov, men det generelle billede her i Nordjylland er, at der ikke er behov for mikronæringsstoffer, siger han.

 

Spar ikke på ukrudtsbekæmpelsen

Et sted, hvor der ikke må spares for meget, er på ukrudtsbekæmpelsen i efteråret. Her skal der bruges noget tid, så man får timet bekæmpelsen rigtigt.

- Man skal ud mod ukrudt tidligt på sæsonen, fordi det er jordmidler, vi bruger, så ukrudtsplanterne må ikke være for store, siger Jens P. Hansen.

Han understreger dog igen, at man skal have en vis viden om sin jord og sin ukrudtsflora, så man kan vælge de rigtige midler og den rigtige dosis ud fra, hvilke typer ukrudt man har.

Startgødning er ofte overflødigt

Startgødning kan ifølge Jens P. Hansen ofte være overflødigt.

- På almindelig, høj markjord er det som regel unødvendigt, men der kan være et behov på gamle hedejorder eller gammel hav- og søbund. Jordtyper, som måske er maksimalt 10 procent af arealet her i Nordjylland, siger han.

- Hvis man gerne vil prøve at give startgødning, mikronæringsstoffer, gødning ad tre omgange, tidlig Septoria-sprøjtning eller andet, så lav et område i marken uden behandling, så man kan vurdere, om det gør en forskel, siger Jens P. Hansen.

Det gode håndværk

Etablering var ikke en del af hvedekampen, men en god etablering i et godt såbed er også afgørende for at få succes, understreger planteavlskonsulenten.

Efterårsafgrøden må ikke sås for vådt. Og så skal man ikke dyrke sin jord som et venstrehåndsarbejde.

- Det er vigtigt, at man følger sin mark løbende, siger han. 

Læs også