Ansøgningsfrist forlænges for tilskud

Landbruget får 14 ekstra dage til at komme i mål med ansøgningerne om økologi- og plejegræs-tilsagn. Den nye ansøgningsfrist hedder dermed fredag d. 17. december 2021. 

- Vi har lyttet til landbrugere og landbrugskonsulenter og imødekommer ønsket om at udvide ansøgningsrunden. På den måde sikrer vi, at alle interesserede får mulighed for at søge ordningen, siger konstitueret enhedschef i Landbrugsstyrelsen, Kathrine Marie Steffensen. 

Ordningerne økologisk arealtilskud samt pleje af græs- og naturarealer er en del af det danske landdistriktsprogram og er medfinansieret af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne.

 

Læs også