Pløjefri dyrkning var en del af bedriftens turn around

Pløjefri dyrkning var et af de virkemidler, griseproducent Martin Molbo, Ulstrup, tog i brug efter et økonomisk hårdt år for at få en velfungerende forretning.

Efter marken blev pløjefri, er der kommet et større liv i jorden. Blandt andet af regnorme. Der er masser af afgrøderester tilbage på jordoverfladen efter efterafgrøderne i denne havremark.

Det går godt hos griseproducent Martin Molbo, Ulstrup ved Randers. Han kan bygge til og udvide, hvis han vil, og han har for nylig opkøbt 150 hektar jord.

Sådan så det ikke ud for seks år siden tilbage i 2016.

- Jeg havde konstant banken i røret, og de foreslog, at jorden skulle lejes ud, for økonomien i selve planteavlen var ikke god. Vi tjente ikke ret meget i marken. Jeg ville bare ikke ret gerne leje jorden ud, og så var jeg jo nødt til at gøre noget anderledes, fortæller griseproducenten og planteavleren.

Han kom til at tænke på, at han havde læst noget om besparelser ved at gå over til det pløjefri system.

Efter flere drøftelser i gårdrådet solgte han ploven og gik i gang med den reducerede jordbearbejdning tilbage i 2017.

Besparelser

Med beslutningen om at droppe ploven fulgte øjeblikkelige besparelser af både i tid og diesel.

- Løn er en stor omkostning, siger han og tilføjer, at det også er en stor fordel, at man kan holde mere fri i det pløjefri system.

Udover løn sparer han også en del på brændstof. En udgift, der er en væsentlig post med de aktuelle priser på brændstof.

Tidligere, på de mest lerede jorder, kunne han godt bruge 60 liter diesel pr. hektar. Ved den seneste såning på lerjorderne brugte han fem liter pr. hektar.

Ny tankegang

Øvelsen i marken tilbage i 2016 gik også ud på at få tilpasset jordtilliggendet.

- Jeg solgte noget af den jord fra, der lå længst væk, og som var vanskeligt at drive, så markdriften blev så rationel som muligt. Det er ikke antallet af hektar, der betyder noget for økonomien, men bundlinjen. I dag investerer jeg ikke for at få flere hektar, men for at få mindre arbejde og mere frihed, siger Martin Molbo.

Han tænker mere i helheden i bedriften og på at få tilpasset antallet af grise til markarealet, så han er mere selvforsynende med foder til grisene.

En anden gevinst er, at en mand stort set kan drive marken alene med hjælp i høst og til stensamling med mere.

Kører efter principperne i conservation agriculture

Næsten fra starten begyndte Martin Molbo også på direkte såning, og da det alligevel var tid til udskiftning af den gamle såmaskine, valgte han en Amazone seks meters Cayena C-6002 tandskærssåmaskine, der kan så direkte.

En stor del af jorden drives derfor i dag efter principperne i conservation agriculture. Men han har stadig en harve i maskinhuset, da nogle af bedriftens lettere arealer kan pakke til.

I år har han også lavet en strategisk pløjning af en mark før hestebønner, da der i flere år har været resistent rajgræs i marken.

Sundt sædskifte giver højere udbytter

Før i tiden skulle der produceres en masse hvede til grisene, og det betød, at Martin Molbo havde hvede efter hvede seks gange i træk i en mark for at have foder nok til grisene.

Men udbytterne er ikke gode i flereårs hvede, og i det pløjefri system er et sundt sædskifte afgørende. Han har derfor aldrig samme afgrøde i en mark to år i træk, og det har hævet hans udbytter markant.

Samtidig opbygger han et større og større humuslag i jordens overflade, og det giver en sikker og ens fremspiring overalt. Også på lertoppene, hvor der sjældent groede noget før.

Bedre vandhusholdning

En anden stor fordel ved det pløjefri system er, at jordens struktur forbedres, så den både holder bedre på vandet, og vandet kan også nemmere komme fra den igen. Den kommer til at fungere som en svamp, der opsuger mere regn, som derefter løber stille igennem.

- Jeg nyder at se mine marker efter et stort regnskyl. Jeg har overhovedet ikke længere problemer med, at markerne er helt glinsende af vand efter store mængder regn, fortæller han.

Mere natur

Dyrelivet på og under jordoverfladen er også markant forandret på de seks år, Martin Molbo har drevet sin bedrift pløjefrit.

- Lige pludselige hører jeg viben og får øje på livet under jordoverfladen, fortæller den pløjefri landmand, der også er begyndt at overveje at tage kiler og hjørner ud til biodiversitetsformål.

Græsukrudt er intet problem

Et af de store kritikpunkter mod den pløjefri dyrkningsmetode er problemer med græsukrudt, fordi der ikke pløjes.

Martin Molbo oplever ikke de store problemer med græsukrudt. I hvert fald ikke på de pløjefri marker. Til gengæld har han større problemer på nogle af de arealer, han har købt til, hvor der er masser af græsukrudt inde fra hjørner og sammenpløjninger.

Det og meget mere er Martin Molbo klar til at fortælle om, når han i samarbejde med FRDK og Velas inviterer til Åben pløjefri mark mandag den 30. maj i Ulstrup.

Åben pløjefri mark

Mandag den 30. maj klokken 13-16 hos Martin Molbo, 8860 Ulstrup

Molbo Agro

Beliggende i Vester Velling ved Randers

Ejes og drives af Martin Molbo

Driver 500 hektar, heraf 170 hektar forpagtet

Jordtype JB1-JB9

675 søer med produktion af 25.000 smågrise og 7.000 slagtesvin

Fire selvstændige ejendomme – herunder både morens og farens fødehjem, hvor Martin Molbo er henholdsvis 4. og 5. generation

Sædskifte med raps, hvede, hestebønner/havre, hvede, vårbyg, vinterbyg og frøgræs

En driftsleder og en elev i marken

En driftsleder og 5 ansatte i griseproduktionen

Maskinliste:

Amazone Cayena C-6002 tandskærssåmaskine

Amazone Cenius 4003 harve

Amazone UX 4200 sprøjte 30 meter

Amazone 4200 Profi s Hydro gødningsspreder

He-Va topstrigle, 7 meter

Claas Lexion 6700 med 31 fods skærebord

Læs også