Prehn præsenteret for præcisionslandbrug

Hos Hans Sørensen i Over Kærby fik fødevareministeren forevist, hvordan præcisionslandbrug øger udbyttet og mindsker udvaskningen af kvælstof.

- Ved at tage handsken op, som bedriften her er et bevis på, får man et øget udbytte på markerne, en bedre produktion og en mindre udvaskning, påpegede fødevareminister Rasmus Prehn ved besøget hos Hans Sørensen i Over Kærby. Hans Sørensen praktiserer præcisionslandbrug på samtlige sine 540 hektar på Kærbygaard. Her forklarer han fødevareministeren ved køkkenbordet om den graduerede tildeling af gødning og hjælpestoffer alt efter behovet indenfor den enkelte mark.

Gps-styring og tildeling af såsæd, gødning og hjælpestoffer alt efter behovet efter jordens beskaffenhed og andre forhold i det enkelte markstykke kan være en af vejene frem mod et endnu mere miljø- og klimavenligt landbrug. Undersøgelser viser, at der ved præcisionslandbrug er 1-2 hkg at hente i øget udbytte pr. hektar og samtidig 2 kg mindre kvælstof, som udvaskes pr. hektar.

- Dette her flotte eksempel på præcisionslandbrug er til inspiration for mange af Hans’ landmandskolleger. Ved at tage handsken op får man et øget udbytte på markerne, en bedre produktion og en mindre udvaskning, hvilket er vigtigt for at kunne leve op til EU’s vandrammedirektiv.

Sådan lød det fra fødevareminister Rasmus Prehn (S), da han forrige fredag trådte ud af Hans Sørensens traktor efter en tur bag rattet med en Bredal gødningsspreder med gps og gradueringsudstyr i det bakkede areal på Kærbygaard i Over Kærby ved Kerteminde.

Alternativ til efterafgrøder

Netop præcisionslandbrug, som Hans Sørensen har praktiseret gennem en årrække, er i spil som en af de foreslåede eco schemes i de igangværende landbrugsforhandlinger. Altså en mulighed for på den måde at hæve hektarstøtten fra de omkring 1.200 kroner, som grundbeløbet er nede på i den kommende EU-reform fra 2023. For nuværende er grundtaksten på godt 2.000 kroner pr. hektar.

Samtidig er det allerede et alternativ til de omstridte efterafgrøder, hvor 11 hektar med præcisionslandbrug udløser en mindre hektar med pligtige efterafgrøder på den enkelte bedrift.

Omkring køkkenbordet på Kærbygaard var det håbet hos Hans Sørensen, som er kåret til »Fremtidens Landmand 2021«, at præcisionsmetoderne også implementeres i de målrettede og MFO-efterafgrøderne.

- Jeg er ikke imod efterafgrøder, men for de fleste landmænd, som jeg har talt med, at det været et stort psykisk pres ikke mindst i år at nå det inden fristen, påpeger den østfynske gårdejer.

- Jeg erkender, at jeg ikke var specielt populær omkring den 20. august. Der var mange, som ringede, også direkte til mig, afslørede Rasmus Prehn ved morgenkaffen med fynsk brunsviger, mens han henvendt til folketingskollegaen Erling Bonnesen (V) ved bordet mindede om, at det jo er Jakobs (Ellemann-Jensen, red.) opfindelse.

Præcision på 540 hektar

Det var på initiativ af Yara Danmark A/S, at fødevareministeren fik præcisionslandbrug vist i virkeligheden.

Hans Sørensen praktiserer præcisionslandbrug i alle sine 12-13 forskellige afgrøder på ialt 540 hektar, og har installeret præcisionsudstyr på samtlige gårdens maskiner.

Efter der hvert femte år er udtaget 16 jordprøver på hver hektar jord sker såningen med gradueret udsæd, alt efter jordforholdene i marken. Også sprøjtningerne og stråforkortningen er gradueret.

- Ved at vi er gået gps-vejen har vi skabt en attraktiv arbejdsplads, som vi vægter højt. Men vi bruger ikke gps for at dyrke helt ud i hjørnerne på markerne, tværtimod. Vi har plantet træer, og skabt biotoper og remisser i det åbne land. Desuden har vi 7.000 kvadratmeter vildtagre og i år sået 2,5 kilometer blomsterstriber, kunne dagens vært fortælle ministeren, der naturligvis var yderst tilfreds med at høre om disse tiltag for både naturen, vildtet og biodiversiteten.

Intelligent gødskning

Gyllen fra gården 14.000 slagtesvin analyseres og lægger grunden til gødskningen, som derefter gradueres med handelsgødning med Yara-udstyr.

- Vi bruger nu gødningen mere intelligent, hvilket også kan aflæses på vore marker, som i høst står ensartet og uden lejesæd. Dog ikke helt i år, da vi lige her i området den 8. juli fik historiens største skybrud med 232 millimeter regn på et halv døgn.

Derfor kunne Hans Sørensen fortælle ministeren, at hans to fastansatte og deltidsmedarbejderen endnu ikke havde kunnet høste den sidste vårbyg og hvede i de laveste arealer, og at engrapgræsset efter to skårlægninger netop var kommet i hus med omkring 30 procent mindre udbytte.

- Turen med Hans har været en oplevelse, og et bevis på, at udbyttet kan optimeres samtidig med, at forbruget af hjælpestoffer pr. produceret enhed også optimeres, lød det fra Rasmus Prehn, inden flere besøg ventede i det fynske samme dag.

Læs også