Novozymes, der står bag en række enzym- og mikrobe-baserede løsninger til blandt andet landbruget, melder om en pæn organisk fremgang i årets første ni måneder.
Novozymes leverede 7 procent organisk salgsvækst i tredje kvartal og 6 procent organisk salgsvækst i de første ni måneder af 2021. Det får selskabet til at opjustere sine økonomiske forventninger for hele året fra tidligere 4-6 procent organisk salgsvækst til 5-6 procent, og en EBIT-margin på omkring 27 procent, fra tidligere 26 procent.
Det fremgår af virksomhedens kvartalsrapport onsdag.