Kvælstof og fosfor er kun to ud af de cirka 15 essentielle næringsstoffer, som planter har brug for. Der er meget mere, man bør have med i overvejelserne, når man vælger den rette startgødning til sine afgrøder, lyder det fra firmaet Flex Fertilizer System.
Mange landmænd bruger DAP - også kendt som diammoniunfosfat - som startgødning i deres kornafgrøder. Det giver frøet lidt kvælstof og fosfor at starte livet på – og det er en god ting i mange jordtyper. Men der er mange andre muligheder.
Hos gødningsfirmaet Flex Fertilizer System (FFS) specialiserer man sig i flydende løsninger. I mere end tre årtier har virksomheden udviklet løsninger til landbruget.
De flydende formuleringer laves med lavt pH, og noget der kaldes komplex-kemi. Det betyder ifølge producenten, at man kan blande stort set alle næringsstoffer sammen i gødningen – og på den måde tilføre mere end bare N og P. Det giver ifølge FFS ikke bare mere fleksibilitet, det øger også optageligheden af næringsstofferne.
- Vi ser tit en fosfor-effekt, der er omkring 50 procent højere med vores måde at formulere på, fortæller produktudvikler hos FFS, Allan Holm Nielsen, og tilføjer, at man giver planten mere tilgængelig fosfor, selvom man reelt tilfører mindre.
- Det har vi set i både kartofler og majs i afprøvninger i Danmark. Og i kornafgrøder i udlandet.
En stribe af muligheder
Hvor DAP har et fast forhold imellem N og P på cirka 1:1, har man hos FFS mange andre muligheder.
- Vi har naturligvis noget, der minder om DAP forholdsmæssigt – f.eks. en NP 7-8, fortæller produktudvikleren.
Men ofte har landmændene ikke plads til så meget fosfor på grund af fosforkvoterne.
- Så har vi en række andre løsninger. Vi har en NP 10-7 – så man lige giver lidt mere N. Det kan mange godt lide. Vi har også en NP 16-6 – som i øvrigt er meget populær til majs. Og vi har en NP 19-4, hvis man vil endnu længere ned – den er der f.eks. en kålavler i Finland, der er totalt forelsket i, bemærker han.
FFS kan også gå helt ned på en NP 20-2, hvis man er virkelig klemt.
- Reelt kunne vi også fjerne fosforen helt, men det anbefaler vi normalt ikke, pointerer Allan Holm Nielsen.
15 vigtige næringsstoffer
Men kvælstof og fosfor er kun to ud af de cirka 15 essentielle næringsstoffer, som planter har brug for. Der er meget mere, man bør have med i overvejelserne, når man vælger den rette startgødning til sine afgrøder.
- Kvælstof til selve væksten og fosfor til roddannelsen og energiomsætningen er naturligvis meget vigtige, siger Allan Holm Nielsen. Men svovl er også vigtigt – for eksempel for plantens forsvarsmekanismer og er i øvrigt med til at øge fosforeffektiviteten også.
- Så det mener vi også bør med i blandingen. Derudover er f.eks. magnesium supervigtigt for fotosyntesen og en masse processer i plantens celler, så det er der også mange, der gerne vil have med.
Mikroer som zink, mangan og kobber kan også komme med i blandingen. Zink er godt for spiring og roddannelse – og mangan hjælper i fotosyntesen og er med til at beskytte mange kornafgrøder imod frost og kulde om vinteren. Kobber er vigtigt for plantens forsvar og afgiftning, når den f.eks. bliver stresset. Så det kan man også overveje, råder FFS.
Glem ikke bor
Så kvælstof, fosfor, svovl, magnesium, zink, mangan, kobber. Det var mange. Er der mere man skal være obs på?
- Ja, mange overser et lille næringsstof som bor. En hvedemark skal måske kun bruge cirka 100 g bor pr. hektar på en sæson – en majsmark måske 200 g - men da bor let udvaskes, særligt på sandjord, kan det være godt at have lidt med. Men bor er lidt en djævel, for det bliver også let toksisk for planten, så man skal afstemme mængden ret præcist for at undgå negative effekter og ødelægge det hele, understreger Allan Holm Nielsen
Han tilføjer, at flere og flere også er blevet opmærksomme på, at der kan mangle molybdæn – her skal planterne bruge endnu mindre – kun 5-10 g pr. hektar.
– Men det oplever vi også i mange tilfælde, at planterne har vanskeligt ved at finde. Særligt på lidt mere lav-pH-jorde er molybdæn svært for planterne at få fat i – helt modsat zink, mangan og kobber i øvrigt. De er mere tilgængelige ved lavt pH.
Tveægget sværd
Mange vælger traditionelt at placere kalium ved såning, fortæller landbrugskonsulent Jan Fischer fra FFS.
- Vores filosofi er, at det er lidt et tveægget sværd. For kalium har en meget høj salt-effekt, og kan gøre, at rødderne søger uden om gødningsstrengen, og dermed får sværere ved at optage de andre næringsstoffer. Men jo – nogle vælger at få lidt med. Det meste bør dog udbringes på et andet tidspunkt i vores optik, siger han.
Ifølge Jan Fischer anbefaler FFS normalt, at man placerer en starter círka 2 cm under frøet ved såning – men netop kornsorter som hvede, byg, havre og rug tåler faktisk at få FFS’s startere sprøjtet direkte ned i sårillen sammen med såsæden – typisk i mængder på 1-200 kg pr. hektar.
- Det giver en endnu bedre effekt, og har man ikke udstyr til flydende gødning på sin maskine, er det relativt let at bygge den form for dosering på, da det ikke kræver ekstra tænder osv., forklarer han.
Uendeligt mange muligheder
En anden smart ting ved flydende produkter er at de er lette at blande, og mange af FFS-produkterne er netop lavet blandbare med hinanden, fortæller Allan Holm Nielsen. På den måde kan man f.eks. tilføre lidt mikro til en starter, hvis man har glemt det, eller en bestemt mark har et bestemt behov.
- Det kalder vi flex and match – altså et ordspil på mix and match. Det giver i bund og grund landmanden uendelig mange muligheder – selv om der er visse ting, man ikke kan blande sammen. Men det hjælper vi med, så bare spørg.
Han slutter af med en vurdering af, at mange landmænd sidder lidt fast i granulater, for det synes de, er lettest.
- Men det giver meget færre muligheder for at tilpasse formuleringerne, og er meget mere upræcist, så vi forventer, at man de kommende år vil begynde at få øjnene mere og mere op for de flydende alternativer. De giver så mange flere muligheder og er meget mere præcise at dosere.
- Og får man tilmed et Flex-on-Farm-anlæg, og kan blande selv, kan vi skræddersy starteren præcist til den enkelte landmands afgrøde. Det giver rigtig god mening. Men p.t. er det mest i Sverige, Norge og England, de har fået øje på fordelene. Så der er det meste salg af den slags produkter i dag for os.
- Men vil man udnytte sin kvælstof- og fosforkvote optimalt og have fokus på nogle af de andre behov, som planten har, er det oplagt at bruge lidt tid på at komme i gang med, afrunder Jan Fischer.