Mægler: God efterspørgsel på produktionsejendomme og jord

De stigende omkostninger i landbruget har ikke fået markedet for produktionsejendomme til at tabe pusten. Det vurderer ejendomsmægleren Gustav Winther, ansvarlig indehaver af Nybolig Landbrug – Gustav Winther A/S.

- Generelt ser det fornuftigt ud for produktionsejendomme

Gustav Winther, ejendomsmægler, Nybolig Landbrug - Gustav Winther A/S

- Generelt ser det fornuftigt ud for produktionsejendomme, lyder det fra mægleren.

Han deler for nemheds skyld produktionsejendommene op i driftsgrenene kvæg, grise og planteavl.

- Hvis man ser på dem, så er der god efterspørgsel. Folk vil gerne købe planteavlsgårde, og der er også god efterspørgsel efter mælkeproduktionsejendomme, specielt hvis der er lidt størrelse på dem, siger Gustav Winther.

Pil op på jord

Han oplever også, at der er »god pil opad« for køb af jord.

- Det er alle segmenter, der gerne vil købe jord – det gælder både planteavlere, mælkeproducenter, griseproducenter, eksterne investorer, osv., lyder det fra mægleren.

- Folk kigger mere efter jorder, som giver mening at forpagte eller købe op, selvom de ligger ude på distancen

Gustav Winther, ejendomsmægler, Nybolig Landbrug – Gustav Winther A/S

Griseproducenterne holder dog lidt mere igen end de andre, vurderer han.

- Griseproducenterne bliver ikke bare ramt på renten, som de andre driftsgrene gør, men også på bytteforholdet. Men det er ikke sådan, at griseproducenterne ikke kigger på jord, for det gør de. Og hvis vi ser på hele 2022, så har der i hvert fald i dele af året været god interesse fra griseproducenterne, understreger Gustav Winther.

Søger afdækning

Han oplever, at griseproducenterne er begyndt at gå mere efter dels at blive full line-producent, dels at være afdækket på så mange parametre som muligt.

- Det er fordi, at man kan se, at dem, der ikke har været afdækket, bliver voldsomt ramt, når markedspriserne går op. Derfor er der også stor spredning i griseproducenternes økonomi, bemærker mægleren.

- Hvis vi kigger på alle parametre, så er svineproducenternes bytteforhold bare ikke der, hvor den bør være for at lave en god, økonomisk drift overordnet set. Alligevel er der efterspørgsel efter griseproduktionsejendommene – de er bare mere tilbageholdende end det, vi ser indenfor mælkeproduktionen og efterspørgslen på jord. Men vi oplever også griseproducenter, der er ude at købe jord op, fordi de kigger ind i selvforsyningsproblematikken i forhold til foder, tilføjer Gustav Winther.

Brakkrav påvirker

Brakkravet på 4 procent i 2023 har også en betydning, vurderer han.

- Det gør, at folk kigger mere efter jorder, som giver mening at forpagte eller købe op, selvom de ligger ude på distancen, så der bliver bedre plads derhjemme til, at de kan producere foder, udbringe husdyrgødning, m.v.

- Så derfor oplever vi et tryk på de mildere jorder – også mindre arealer – til braklægning. Det gælder også fra planteavlere, der ønsker at finde noget jord af en anden beskaffenhed, hvis de selv har noget produktivt jord derhjemme.