Sponseret af: Mollerup Mølle A/S

32-årige Jonas opnåede gode resultater med ny foderstrategi: - Det har vi ikke prøvet før

Blakshøjgårds unge ejer Jonas Broholm er 3. generation på gården, som hans bedsteforældre i 1956 købte i fri handel. Han fortæller, at hans far, Ole, overtog gården i 1986 og drev den i 35 år. I 2021 blev det så Jonas Broholms tur til at overtage styringen, dengang var han 29 år gammel. Generationsskiftet betegner han selv som »et clean cut« – altså ikke noget med et glidende generationsskifte.

Sådan ønskede både Jonas Broholm og hans far, det skulle være, og sådan blev det. Sammen med sin hustru Marina og datteren Ida på tre år bor han i det nu renoverede stuehus på ejendommen. Marina er uddannet socialrådgiver og arbejder i Frederikshavn kommune.

Jonas Broholm er ud af en søskendeflok på fire, hvoraf to ikke har interesse for landbrug, men hans yngste bror har opbygget en smågriseproduktion på to andre lokaliteter i området. Broderens produktion er »jordløs«, og derfor er der intet egentligt samarbejde, udover at de sammen hygger sig med en ganske lille produktion af udendørsgrise, der slagtes på et lokalt slagtehus og afsættes privat gennem Facebook o.l.

Jonas Broholm driver ca. 250 hektar. Hovedparten af arealet bruges på korn til eget foder, men raps er også i markplanen sammen med blomsterbrak og ekstensiveringsgræs.

- Vi udnytter bioordningerne på de mindre og ukurante marker. Det giver en mere rationel drift, og vi kan ikke tjene mere på disse arealer ved at dyrke dem traditionelt, fortæller han.

Svineproduktionen på Blakshøjgård er en full-line produktion på godt 400 årssøer baseret på hjemmeblandet foder lavet på indkøbte tilskudsfoderblandinger.

Hvorfor tager du ikke skridtet fuldt ud og blander helt fra bunden?

- Jeg er meget tilhænger af »Keep it simple« og der er bare langt færre muligheder for at begå fejl, når vi har tilskudsfoder. Vi kører også med færre blandinger, end der nok er økonomisk optimalt. Jeg vil ikke sige, at jeg aldrig vil ændre på det, men det giver færre fejlmuligheder, og for mig som nystartet landmand har jeg det bedst med en produktion, der kører fuldstændig jævnt, fortæller Jonas Broholm.

- Jeg har ikke behov for eller lyst til at lave risikable ændringer i jagten på en minimal forbedring, tilføjer han.

- Holddrift giver os mange fordele

På grund af besætningens beskedne størrelse har driften i mange år været baseret på holddrift med otte sohold.

- Holddriften giver os klart nogle arbejdsmæssige fordele i kraft af, at opgaver som fravænning, løbning, faringsovervågning o.l. samles i klumper. Det gør det mere rationelt, men det er også en forudsætning for, at vi kan køre sektioneret drift med et sohold i vores størrelse, siger Jonas Broholm.

Holddriften og besætningens størrelse betyder, at gårdens fire danske medarbejdere i høj grad er med til alle arbejdsopgaver og har en mere varieret arbejdsdag, end man har på de større specialiserede produktioner. De otte sohold betyder, at fravænningsalderen på hvert tredje hold er fem uger, og på de øvrige hold fire uger.

- De grise på uge fem er bare fantastiske grise at arbejde med. De er meget robuste, og jeg drømmer om at bygge en faresektion mere, så jeg kan komme til at køre 14 dages drift med fem ugers fravænning på alle grise, fortsætter landmanden, vel vidende at det koster lidt på kuld pr årsso.

Tror stadig på dansk slagtesvineproduktion

Da Jonas Broholm bliver spurgt, om han overvejer at skifte til brug af færdigfoder på nogle af blandingerne eller i en del af året for at skabe mere balance mellem gårdens areal og svineproduktionens forbrug, er svaret klart – foreløbigt i hvert fald:

- Det har jeg umiddelbart ingen planer om, blandt andet fordi jeg har mulighed for at købe korn fra naboer. Jeg har dog for lille opbevaringskapacitet til at købe det hele i høst, så det er måske noget, jeg skal have ændret på, siger han.

Som nævnt er svineproduktionen full-line, og på vejen gennem de 11 sektioner med slagtesvin er der to tomme sektioner, hvor der er hektisk aktivitet med skift af inventar. Jonas Broholm fortæller, at han stadig tror på dansk slagtesvineproduktion, men:

- Jeg benytter mig af de høje puljepriser til at lave plads til at renovere mine stalde, hvor det er påkrævet. De smågrise, der skulle have gået i de her sektioner, er solgt til Polen, og de betaler for den renovering, vi laver herinde. Det er ret vildt. Jeg forstår godt, at mine kolleger eksporterer deres smågrise, men jeg forstår også godt, at Danish Crown får stadigt sværere ved at holde en tilfredsstillende notering, når tilførslen af grise slet ikke er konstant.

Fravænningsvægten er steget betragteligt

Besøget hos Jonas Broholm er en opfølgning på en ændring af foderstrategi til pattegrisene i farestalden og i perioden efter fravænning. For selvom der fodres med hjemmeblandet foder, så er der altid blevet brugt færdigfoder til den dyregruppe:

- Vi brugte tidligere en skånsom blanding både i farestalden og efter fravænning, sådan som de fleste rådgiver til. Det gjorde vi for at grisene ikke skulle have et foderskift i forbindelse med fravænningen. Folkene fra Mollerup Mølle fik mig dog overtalt til at prøve det koncept, som har hjulpet så mange af deres kunder – nemlig at bruge et kraftfuldt foder i farestalden, heraf navnet Power Piglet, som ikke er lavet til at fravænne på, fortæller han.

- Blandingen har et højt energiindhold, højt protein og aminosyreniveau, masser af mælkeprodukter, en række produktionsfremmende tilsætningsstoffer, og så smager den åbenbart fantastisk, hvis man er pattegris. Vores foderoptagelse inden fravænning er gået fra under et halvt kg optaget pr. gris til 0,9 kg optaget pr. gris på seneste E-kontrol. Og så gror de af den, det gjorde de jo ikke på skånefoderet, tilføjer han og fortsætter:

- Efter skiftet til Power Piglet er fravænningsvægten steget et halvt kg pr. gris, og det betyder altså noget i smågrisestalden. Vi starter med at fodre pattegrisene på gulvet to gange dagligt allerede dag fire efter fødsel, og vi slutter med tre gange dagligt, og her kan de virkelig tage fra.

De 10 procent mindste grise får Power Piglet de to første dage efter fravænning, men heller ikke længere. Det høje proteinindhold og de store mængder mælk i blandingen er guf for colibakterierne, og derfor er den ikke egnet til brug senere end to dage efter fravænning.

Gav resultater

- I fravænningsperioden blev jeg af Mollerup Mølle anbefalet at bruge blandingen Plasma Starter BS, som er en helt anden blandingstype med meget fiberholdige råvarer og et behersket indhold af mælkeprodukter, og så har den et helt ekstremt lavt proteinindhold.

Til at holde hånden under grisene indeholder den en række tilsætningsstoffer til at styrke mavetarmfloraen. For at sikre det, som måske er allervigtigst, nemlig en høj foderoptagelse, er der tilsat kagemix. Ekstremt lavt proteinindhold rimer ikke på en høj daglig tilvækst.

Jonas Broholm fortæller da også, at der ikke sker meget med størrelsen på grisene, mens de får Plasma Starter BS, men der dør betydeligt færre end før, og den tilvækst, der mangler på den Plasma Starter BS, indhenter de igen. Grisene får ikke det sædvanlige knæk, og de bliver hurtigere klar til at komme over på den næste blanding.

- Også selvom vores 9-30 kg-blanding er med 150 gram ford. råprotein/FE og med sojaskrå som eneste proteinkilde. Fakta er, at vores daglige tilvækst på seneste e-kontrol var steget til 495 gram pr dag. Det har vi ikke prøvet før, siger han.

- Jeg er meget imponeret over, hvor godt den her fodring fungerer, så det holder jeg fast i. Dog kan det godt være, jeg prøver at give alle grisene Power Piglet indtil dag to efter fravænning, for at holde en højere tilvækst de to dage.

Overstiger forventningerne

Morten Jessen fra Mollerup siger, flere hans kunder gør det uden at det har givet mere diarre. Han fortæller, at kombinationen af de to foderblandinger har løst fravænningsproblemer hos rigtigt mange af hans kunder, og at salgstallene på især Power Piglet har oversteget alle forventninger i Mollerup Mølle.

- Jeg kan egentlig ikke sige, at medicinforbruget er faldet, for vi bruger normalt ikke medicin i forbindelse med fravænningen, og det gjorde vi heller ikke før skiftet, siger Jonas Broholm.

- Vi har generelt et meget lavt medicinforbrug – og har altid haft det. Jeg tror, det skyldes en kombination af vores holddriftsystem og det faktum, at vi ikke har taget nye dyr ind i besætningen i rigtigt mange år, fordi vi laver egne avlsdyr med hjælp fra Kernestyring. Vi har en renracet Landrace Kerne, men det kan godt være, vi skal over og lave zigzagkrydsning i stedet for. De renracede dyr er på mange måder problematiske.

Inden vi afslutter, tilføjer Jonas Broholm, at han på ingen måde var utilfreds med sin tidligere foderleverandør, eller det foder han fik.

- Det gik jo fint, men jeg kan bare konstatere at efter skiftet til Mollerup Mølle for godt et års tid siden, har vi fået et løft, og det er ikke kun færdigfoderet. Det er hele vejen rundt. I et mindre firma som Mollerup Mølle mærker man også, at kommandovejen er kort. Der en god og effektiv kommunikation og fleksibiliteten er stor. Her i Vendsyssel strøer vi ikke om os med roser, men jeg har altså alligevel lyst til at fremhæve det rigtigt gode samarbejde, jeg har med min faste sælger Morten Jessen. Det spiller bare, siger Jonas Broholm.

Mollerup Mølle A/S

Møllervang 1
7900 Nykøbing M

• +45 9774 4311
• mm@mollerup.dk
• https://mollerup.dk/