Sponseret af: Vilomix A/S

Bjarnes køer fik appetitten tilbage efter brug af X-Bond Rumen

Kvæglandmanden Bjarne Jensen oplevede for nogle år siden, at hans køer blandt andet mistede appetitten. Løsningen blev X-Bond Rumen fra Vilomix.

I den østjyske by Løsning mellem Horsens og Vejle ligger slægtsgården Louiselund, hvor Bjarne Jensen driver kvæglandbrug med 275 årskøer og har gjort det siden starten af 1990’erne.

For to år siden oplevede han, at køerne mistede appetitten og ydelsen med at producere mælk blev mindre. Alt sammen helt uden, at han kunne komme med en forklaring.

- Vi kunne ikke forstå, hvad der gik galt. Vi kunne ikke lugte noget på foderet. Vi havde bare problemer med foderet og appetitten hos køerne. Vi havde uens gødningskonsistens og nogle af køerne havde tynd mave. Vi vidste ikke, hvorfor vi ikke kunne få det til at fungere, siger Bjarne Jensen.

Flere toksiner i foderet

Bjarne Jensen og medarbejderne brugte en måned, inden de fik identificeret problemet. I dag bliver der nemlig brugt mange forskellige fodermidler, og der er flere toksiner i, end landmændene går og tror.
Efter samtaler med en konsulent var Bjarne Jensen klar til at prøve løsningen fra Vilomix.

- Konsulenten mente, at vi skulle putte toksinbinder i foderet. Vi endte derfor med at prøve X-Bond Rumen, som vi blander i mineralblandingen, forklarer han.

X-Bond Rumen er fremstillet af Vilomix, og produktet har en tre komponentvirkning, hvor det går ind og binder toksinerne, så de ikke går ind i blodbanerne. Det deaktiverer de komplekse mykotoksiner som Don og Zen, så de bliver til ikke skadelige toksiner. Derudover understøttes X-Bond Rumen også med gærceller for at sikre god balance og et stabilt vommiljø hos koen.

Klaus Beier er rådgiver med fokus på kvæg hos Vilomix og han forklarer, at der har været stor efterspørgsel på produktet.

- Efterspørgslen har været stigende. Det har været en våd vækstsæson, men koen skal jo præstere hele tiden. Derfor skal den også have de bedste betingelser, siger han.

Hurtig effekt

Når ens køer mister appetitten, som resulterer i mindre produktion af mælk, så er man som landmand på jagt efter en løsning hurtigst muligt. Det var også tilfældet hos Bjarne Jensen, der ikke var i tvivl, om han skulle prøve X-Bond Rumen.

- Vi var bare klar til at prøve det af, fordi vi skulle have det stoppet. Hvis man først har haft problemet, så ved man også godt, at man er nødt til at gøre noget, lyder det fra landmanden.
Effekten af X-Bond Rumen i foderet viste sig også hurtigt hos bestanden på Louiselund.

- I løbet af en uge begyndte vi at kunne se forandring, men det tog stadig tid for køerne at komme helt op i omdrejninger igen, når de havde været nede. Men efter en måneds tid var vi tilbage på normalen, siger Bjarne Jensen.

Ved brug af X-Bond Rumen bruges gerne en høj dosering fra start, som justeres efter nogle dage og uger.

- Typisk ringer landmanden til os og siger, at foderoptaget og mælkeydelsen har været faldende. Vi kommer ud og tager foderprøver og ser om der er toksiner i foderet. Indtil vi har svar på prøverne, sætter vi ind med X-Bond Rumen, siger Klaus Beier fra Vilomix og tilføjer:

- Normalt anbefaler vi altid den høje dosering på 40 gram pr. ko pr. dag til at starte med i 14 dage for at få styr på toksinerne. Herefter kan man reducere til 15-20 gram pr. ko.

- I løbet af en uge begyndte vi at kunne se forandring

Bjarne Jensen, kvægproducent

En forsikring

Det er efterhånden to år siden, at Bjarne Jensen oplevede manglende appetit og fald i mælkeydelse hos sin besætning. Alligevel bruger han stadig X-Bond Rumen i sit foder og det af en simpel årsag.

- Vi kører med det konsekvent, fordi vi så hvor omkostningsrigt det egentlig var, da de fik det her dyk. Nu er det en form for forsikring, vi kører med ligesom alle andre forsikringer. Det koster noget i hverdagen, men det ville koste mere, hvis skaden skete i form af faldende appetit og ydelse, siger han.

Bjarne Jensen er langt fra den eneste, som bruger X-Bond Rumen som en form for forsikring. Hos Vilomix oplever de, at flere af deres kunder går samme vej.

- Mange af vores kunder fortsætter med at bruge produktet. Nogle har måske taget det ud i en periode, hvor problemerne så er kommet tilbage. Derfor er der flere og flere som bruger det hele tiden, og vi har set en stigende efterspørgsel på X-Bond Rumen inden for de seneste år, siger Klaus Beier.

På Louiselund er Bjarne Jensen da heller ikke sen til at anbefale produktet til andre, der skulle stå i samme situation, eller gerne vil undgå det.

- Jeg har allerede anbefalet det til andre, og det vil jeg også fortsætte med at gøre, siger han.

Vilomix A/S

Sjellebrovej 10
8544 Mørke