Maksimal udnyttelse af kvælstof i majs – Instinct™ beskytter dit udbytte
Danske landmænd har store fordele ved at bruge nitrifikationshæmmeren Instinct fra Corteva. Produktet beskytter kvælstof i plantens rodzone, reducerer udvaskning og sikrer en mere stabil kvælstofforsyning – især i år med kraftig nedbør. Resultatet? Sundere planter, højere udbytte og bedre økonomi.
Regnfulde år øger behovet for nitrifikationshæmmere
Det danske vejr har de seneste år været mere regnfuldt, og i 2024 oplevede landmænd en ekstremt våd vækstsæson. Høj nedbør øger risikoen for, at kvælstof udvaskes fra jorden, men Instinct forhindrer dette ved at fastholde kvælstoffet i ammoniumform i længere tid.
- Instinct sikrer, at kvælstoffet bliver i rodzonen, hvor planterne kan optage det. Dette reducerer ikke kun kvælstoftab, men sikrer også en stabil forsyning til afgrøderne, forklarer Peter Hvid, produktkonsulent hos Corteva.
Markante udbytteforbedringer – dokumenterede resultater
2024 bød på endnu et positivt landsforsøg med nitrifikationshæmmere i majs ved Holstebro, hvor Instinct endnu engang leverede stærke resultater. I perioden 2014-2024 er der gennemført 18 landsforsøg, hvor Instinct i gennemsnit har øget udbyttet i majs til helsæd på 480 foderenheder pr. hektar.
- Vores testresultater viser, at Instinct giver en signifikant bedre effekt end produkt nummer to i forsøget. Det understreger Instincts styrke og landmændenes gevinst ved at bruge det, siger Peter Hvid.
Fleksibel og let at anvende
Instinct kan endda blandes direkte i gylletanken, tilsættes under udbringning eller udsprøjtes med marksprøjten. Det har en virkningstid på 6-8 uger, afhængigt af temperatur (jo lavere temperatur, desto længerevarende effekt), og kan anvendes i majs, kartofler, roer og korn.
- Specielt i majs ser vi stort potentiale, men Instinct giver også værdi i andre afgrøder. Det er en nem løsning for landmænd, som vil sikre deres kvælstof mest effektivt, siger Peter Hvid.
Mindre lattergas – bedre klimaaftryk
Udover at sikre udbytte har Instinct en vigtig miljøgevinst. Instinct reducerer udledningen af lattergas (N2O), en drivhusgas, der er 300 gange stærkere end CO2.
- Når CO2-afgiften på landbruget indføres, vil Instinct hjælpe landmændene med at minimere deres klimaaftryk og økonomiske omkostninger, forklarer Peter Hvid.
Samtidig giver Instinct en 40 procent reduktion i CO2-belastningen for gødning i ESGreen Tool, har en neutral pH-værdi, og kræver ingen afstandskrav til vandmiljøet, hvilket gør det til et både praktisk og bæredygtigt valg.
Flere rådgivere anbefaler Instinct
Med dokumenterede resultater, stigende regnmængder og skærpede klimakrav ser flere rådgivningsvirksomheder Instinct som en oplagt løsning. Corteva mærker en stigende efterspørgsel blandt landmænd, der ønsker at sikre deres kvælstof – og deres bundlinje.
Vil du sikre dit kvælstof i 2025? Kontakt din rådgiver og hør mere om Instinct fra Corteva.
Corteva Agriscience Denmark A/S
Langebrogade 3H
1411 København