Sponseret af: AGCO DANMARK A/S

Svineproducent med 2.150 søer er skiftet til Fendt: - Vi skal bare være glade for at køre i det, så er farven ligegyldig

Landmand Carsten Jensen har nu genkøbt sig en Fendt 942-traktor og cementerer derved det skifte, han er i færd med at foretage i sin maskinpark.

Maskinhallen hos den Skals-baserede planteavler og smågriseproducent Carsten Kuhr Jensen er lige så stille ved at blive farvet mørkegrøn.

Landmanden, der driver cirka 1.200 hektar og producerer 87.000 smågrise, har nu for anden gang, med ét års mellemrum, skiftet en af sine tidligere store traktorer ud med en Fendt 942. Et valg, der derved bekræfter Carsten Kuhr Jensen beslutning om at kigge i retning af et nyt maskinmærke.

- Det vigtigste for mig er, at tingene skal være holdbare. Det skal ikke være sådan, man frygter, traktoren ikke kan gå 5.000 timer, fordi man skal lave bagtøj eller motor på den. Og så skal chaufføren være glad ved at køre i det. Så er vi rigtig langt. Så er vi faktisk ligeglad med, hvad farve den har, siger Carsten Kuhr Jensen.

Den midtjyske landmand ved, hvad han taler om, når det gælder udvalget af maskiner på markedet. På Risgaard, som virksomheden hedder, driver man udover landbrug også maskinstation, vognmandsforretning og entreprenøraktiviteter.Sidstnævnte primært for andre byggeselskaber.

Derudover har man eget biogasanlæg, Nørreris BioEnergi, hvor man behandler cirka 150.000 ton biomasse fra egen gård samt en anden svineproduktion og to kvæg-landmænd.

Om Fendts 900 Vario-serie

  • Minimalt brændstofforbrug. Der er i tests målt et forbrug på kun 205 g/kWh, hvilket kun overgås af Fendts 1.000-serie med under 200 g/kWh

  • Motoren er fra Man, og topmodellen Fendt 942 Vario kan prale med en slagvolumen på 9 liter og 415 hk

  • Serviceinterval 1.000 timer

  • Transmissionen er en nyudviklet TA 300-transmission, der trinløst får traktoren til at køre op til 60 kilometer i timen. De tilladte 40 km/h kan nås ved kun 950 motoromdrejninger

  • Frontkamera for nem montering af redskaber i frontliften

  • Automatisk tilkobling af 4WD og fordeling af effekten mellem akslerne

  • Ny rummelig kabine med overskuelig instrumentering og mange brugervenlige features

  • Indstillelige komfortspejle – både de traditionelle spejle og vidvinkelspejlene kan indstilles fra Vario-terminalen og køres ud og ind

  • Mulighed for RTK-autostyrring med Varitronic TI Auto, der arbejder sammen med forager-automatikken for endnu bedre nøjagtighed og førerkomfort

Minimalt brændstofforbrug

Med gennemsnitligt 28 ansatte i løbet af et år og en stor maskinpark, de ansatte varetager, giver det god mening for Carsten Kuhr Jensen hele tiden at optimere sit valg af traktorer for at kunne holde den bedste driftsøkonomi.

Således stod landmanden i 2022 og ledte efter en erstatning til en af sine store traktorer, der var ved at nå op på 5.000 timers driftstid.

På landbruget havde man oplevet, at servicen var begyndt at halte hos den forrige forhandler. Samtidig var Carsten Kuhr Jensen blevet gjort opmærksom på den fordelagtige driftsøkonomi hos Fendts maskiner. Han fremhæver desuden de gode køreegenskaberne.

- Deres differentialer i firhjulstrækket, det kører lidt på en anden måde. Det permanente firhjulstræk, tror jeg også, er en fordel. Noget andet, der er vigtigt for mig, er, at traktoren har god holdbarhed. Den skal fungere, og vi vil ikke holde på værkstedet hele tiden. Og i tilfælde af at vi er nødt til at tage på værksted, skal vi føle os sikre på, at der er noget service bagved. Vi er født op med en god service fra tidligere, så vi forlanger også lidt af andre, siger Carsten Kuhr Jensen.

Stærke køreegenskaber

Derfor valgte man at skifte til en Fendt 942 og købe ind hos TBS Maskinpower i Suldrup, hvor Carsten Kuhr Jensen i forvejen kendte salgschefen.

Skiftet har chaufførerne på gården været glade for. Og derfor var det en enkelt sag at genvælge en Fendt 942, da man i slutningen af i 2023 skulle have skiftet endnu en af sine fem store traktorer.

I dag man har den ene Fendt til at køre med gyllevognen og bigballepresser. Mens den nyeste Fendt 942 kommer til at skulle så omkring 1.200 hektar fordelt på forår og efterår og står for at harve og køre korn.

Og indtil videre er begejstringen over de to maskiner stor, fortæller Carsten Kuhr Jensen, der igen fremhæver de køremæssige fordele.

- Det har kun været positivt. Traktorerne klarer sig bedre, end hvad vi har været vant til. Rent kørselsmæssigt klarer de sig bedre. 942’eren har en bedre vægtfordeling og et godt »moment«. Vi er særligt glade for de lave motoromdrejninger, den arbejder med. Det giver en vis ro, når du kører med den. Den skal ikke gå med fuld gas hele tiden derudad, siger Carsten Kuhr Jensen.

Når de resterende tre store traktorer, man har stående i maskinhallen, med tiden også skal udskiftes, er der ingen tvivl om, at Skals-landmanden igen vil kigge i Fendts retning, fortæller han.

- Kan vi blive enig om prisen, er det ikke den sidste, vi har købt, smiler Carsten Kuhr Jensen.

AGCO DANMARK A/S

Stationsparken 37 2.
2600 Glostrup

Øvrige artikler fra AGCO DANMARK A/S