Sponseret af: Hekto&Co.

Sådan solgte Kim og Tine kyllingeproduktion på 9.000 kvm fortroligt på blot fem måneder

Kim og Tine Uglebjerg havde længe gået med tanken om at sælge deres bedrift og få mere selvbestemmelse og frihed i deres job. Efter anbefaling fra deres landbrugsrådgiver tog de fat i landbrugsmæglerne Hekto&Co. Det endte med et drømmesalg, der både gik hurtigt og opfyldte deres ønsker til køber.

Da Tine og Kim Uglebjerg som 21-årige overtog bedriften ved Ansager, var der 52 hektar, 150 søer og en gammel slagtegrisestald, der ikke var til så meget.

Men der er løbet meget vand under broen siden, og parret har over årene opbygget en succesfuld bedrift, med 375 hektar og en gedigen kyllingeproduktion baseret på 9.000 kvm, og en årlig produktion på 1,4 millioner kyllinger.

Griseproduktionen lukkede de ned i 2012, mens staldene i dag udlejes til Hatting, der anvender den som karantænestald til orner.

Men det er ikke kun på bedriften ved Ansager, der er sket meget over de sidste 35 år. Landbruget er med årene blevet underlagt flere og flere regler. Regler som Kim var ved at køre træt i, og som med tiden havde suget arbejdsglæden ud af ham.

Derfor besluttede parret sig for at sælge bedriften, inden han blev »en sur gammel mand«:

- Jeg havde lovet mig selv, at jeg ikke ville blive en gammel, sur mand. Og det synes jeg bare, at jeg var ved at blive. Både gammel og sur, siger Kim Uglebjerg og fortsætter:

- Jeg hører desværre ofte om nogle landmænd, der sælger for sent og ser tilbage på deres år med bitterhed. Og der ville jeg ikke hen. For vi har jo haft nogle gode år.

En fortrolig sag og et stærkt netværk

Kim og Tine Uglebjerg tog derfor fat i deres landbrugsrådgiver, som anbefalede dem at kontakte Hekto&Co. Selvom Hekto&Co var lidt langt væk hjemmefra, var det især muligheden for at sælge gennem et såkaldt fortrolighedssalg, der blev den afgørende faktor for parret:

- Jeg havde nogle formandsposter og noget, som jeg sådan set gerne ville beholde gennem processen. Vi havde jo sagt til hinanden, at hvis det bare blev solgt mellem 1-3 år, så var det jo fint. Og vi vidste jo ikke, hvor længe det ville tage. Derfor skulle det gå under radaren, fortæller Kim Uglebjerg.

Men længe tog det ikke, for efter blot fem måneder var bedriften solgt.

- Processen er jo gået rigtig hurtigt, det er bare flere ting der er gået op i en højere enhed. Det kunne ikke have gået bedre, siger Kim Uglebjerg, der også er godt tilfreds med, at salget endte hos to forskellige købere.

- Vi har hele tiden været sikre på at vi ville sælge kyllingeproduktionen først og så jorden bagefter. Det var lige meget om det blev solgt samlet, men det var vigtigt for os, at det var kyllingeproduktionen der blev prioriteret, så vi vidste, at det var nogen der havde forstand og erfaring med kyllinger, som købte den. Bent og Carina har et stærkt netværk, og de kom med de rigtige købere fra starten.

Ikke flere alarmer

Med et så hurtigt og succesfuldt salg af en bedrift der har taget 35 år at bygge op, kunne man næsten forestille sig, at det ville være en svær tilvænning, trods den klare beslutning. Men det har det ikke været for Kim Uglebjerg:

- Tine har spurgt mig mange gange, om jeg nu var sikker på, at vi skulle sælge. For det er jo sådan set mig der her haft landbruget udadtil. Men jeg har ikke været i tvivl, fortæller han og fortsætter:

- Det har været en god overgang, med en stille og rolig nedtrapning.

I forbindelse med salget, som et led i overtagelsen, tilbød Kim Uglebjerg i en overgangsperiode forsat at have kyllingealarmen, ligesom han i år har haft ansvaret for at dyrke jorden. Men selvom der stadig er nogle bånd forbundet, kan han allerede mærke friheden.

- I alle de mange år vi har haft kyllingerne, der har jeg jo altid haft telefonen med alarmen i lommen. Og den har jeg ikke mere. Det er jeg lige ved at vænne mig til nu. Det er blevet en hel anden frihed, siger han.

- Og nu kan du sove bedre om natten, uden at blive forstyrret flere gange, tilføjer Tine Uglebjerg med et smil.

En fremtid på egne præmisser

Og tiden, den skal han nu nok få til at gå – men på sine egne præmisser.

- Vi er jo ikke gamle nok til ikke at lave noget, griner Kim Uglebjerg.

- Men jeg vil gerne prøve nogle forskellige ting. Nogle småjobs. Jeg har bl.a. allerede et job, hvor jeg skal hjælpe min søn i hans tømrerfirma. Men det er ikke noget fast. Det skal være sådan, at jeg kan sige at i dag vil jeg noget andet, fortæller han.

Da kyllingeproduktionen ligger på en anden adresse, bliver parret i huset. En detalje, de især er glade for.

- Det er dejligt, at vi forbliver så tæt på vores børn, som også alle bor i nærområdet igen. Det giver et tæt bånd, når vi kan se hinanden så meget, siger Tine Uglebjerg.

Hekto&Co.

Jens Terp-Nielsens Vej 13,
6200 Aabenraa

Øvrige artikler fra Hekto&Co.