Konklusionen er klar: Her er det bedste værn mod skimmel
Testresultaterne fra forsøg med forskellige strategier mod kartoffelskimmel i 2024 viser en klar vej frem. Blanding og alternering mellem forskellige produkter med forskellige virkemekanismer er det bedste forsvar mod angreb af skimmel i kartoffelmarken.
Kartoffelskimmel er den udfordring, der har det mest ødelæggende potentiale for kartoffelavlernes udbytter. Desuden er resistente skimmeltyper begyndt at blive et problem i hele Europa.
Løsningen på begge udfordringer er dog den samme, viser nye forsøg fra Syngenta.
Blandinger af forskellige produkter samt vekslen mellem forskellige produkter med forskellige virkemekanismer er vejen frem, hvis man vil undgå skimmelangreb i marken og samtidig være med til at bremse resistensudviklingen.
Strategier med blanding og alternering topper forsøgene
Baseret på vurderinger fra forsøg i Norden kan Syngenta konkludere, at en strategi med blanding og alternering, dvs. skifte imellem flere virkemekanismer fra gang til gang, er den mest effektive til bekæmpelse af kartoffelskimmel.
Forsøgene er foretaget i forskellige parceller – i Danmark ved Dronninglund og Arnborg – hvor de forskellige strategier er testet ved siden af hinanden.
Jesper Yngvesson, teknisk chef fra Syngenta forklarer, at anbefalingerne som kartoffelbranchen er enige om, er lavet for at undgå udvikling af resistente skimmelpopulationer. Anbefalingerne viser også vejen til den strategi, som har bedst effekt mod skimmel.
- Vi kan se på vores forsøg, at der er væsentligt mindre skimmel i de parceller, hvor vi har fulgt de branchefælles råd mod resistens – altså blanding og alternering af midler med forskellige virkemekanismer, siger Jesper Yngvesson og fortsætter:
- Der er ingen tvivl om, at de anbefalinger, vi er blevet enige om i branchen, er den helt rigtige vej at gå i forhold til både resistensudvikling og skimmelbekæmpelse.
Forskellen på de forskellige skimmelstrategier viser sig tydeligt i forsøgsparcellerne. Syngenta har offentliggjort en video fra deres skimmelforsøg med forskellige strategier – den kan du se her:
Monitorerer løbende resistensudviklingen
Syngenta bruger testmarkerne i Norden til både at teste effekten af de forskellige virkemidler og strategier – men også til at monitorere udviklingen af resistente skimmeltyper i vores område.
Jesper Yngvesson, teknisk chef fra Syngenta fortæller, at man tester og indsamler isolater med skimmelprøver i hele Europa for at overvåge udviklingen:
- Vi har forsøg og indsamler isolater i både Benelux, England, Tyskland, Frankrig og Norden for at teste, hvor udbredt resistens er mod vores fungicider og for at sikre, at du fortsat vil have god effekt af produkterne, hvis du anvender dem i en fornuftig strategi, afslutter Jesper Yngvesson.
Du kan læse mere om effektiv skimmelbehandling på Syngentas hjemmeside:
Læs mere her!
Syngenta Nordics A/S
Strandlodsvej 44
2300 København S