40.000 trodsede regnen

På den opgraderede fynske dyrskueplads var vejrliget en bet for arrangørerne og udstillerne. Desværre var kvægudstillingen også den hidtil smalleste blandt andet af veterinære årsager.

Med tre dages regn besøgte 10.000 færre end forventet Det Fynske Dyrskue i Odense.

Arrangørerne af Det Fynske Dyrskue havde sat forhåbninger om en halvt hundrede tusinde gæster gennem tælleapparaterne. Det satte vejrliget en stopper for. Fintællingen efter skuet viste 40.000 besøgende, henholdsvis 19.500 om fredagen inklusive 13.500 børnehave- og skolebørn, 8.500 i heldagsregnen om lørdagen, og 12.000 i løbet af sidstedagen om søndagen, hvor heftige byger jævnligt trak hen over dyrskuepladsen midt i Odense by.

- Det er naturligvis en bet, ikke mindst økonomisk for os med et sådant vejrlig. Sådan er det jo også for os landmænd i høst. Men vi har et stærkt fundament til at fortsætte den gode udvikling for skuet, understreger dyrskueformand Torben L. Povlsen.

Her nævner han en opgraderet dyrskueplads, hvor kommunen vil skabe rammer for store koncerter og events.

- Vi har fået en rigtig god plads, hvor både kloaksystemet, vandforsyning, el og fibernet er blevet forbedret, ligesom der tillige er kommet en indkørsel fra Kløvermosevej, hvor maskiner og grej kan transporteres til og fra dyrskuet. Det har aflastet trafikken gennem villakvartererne. Også shuttlebusserne fra parkeringspladserne har fungeret fint, fornemmer jeg.

Bredere skue

Videre nævner han et mersalg af stande, der har gjort dyrskuet bredere og dermed endnu større appel for den almene borger og familierne.

- Vi har styrket på fødevareområdet, udeliv osv., og vil fortsat udvikle på nye områder. Men samtidig vil vi fremadrettet også gøre en øget indsats på det landbrugsfaglige område, forsikrer formanden blandt andet med tanke på de lidt færre maskinstande og en markant mindre kvægudstilling.

Færreste kvæg

Således var der kun udstillet 64 malkekøer og 14 stykker kødkvæg, hvilket er det hidtil laveste antal på skuet.

- Årsagen er primært, at der faldt en del malkekøer ved blodprøvningen for mycoplasma, og generelt er der færre kvægholdere i det fynske område. Men mange unge er heldigvis interesseret i dyrskuet, og jeg er sikker på, at tendensen igen vil vende allerede næste år, lyder det fra Torben L. Povlsen.

Tidligere kvægkonsulent Laurits Rasmussen, der er ansvarlig for kvægudstillingen, tror også på, at udviklingen vil vende, og kvægudstillingen næste år kan vende tilbage med fornyet styrke, blandt andet ud fra tilkendegivelser fra kvægfolk, som på den ene eller anden måde var forhindret i år.

- Det sene forår spillede ind hjemme på bedrifterne, ligesom nogle også nævner mangel på arbejdskraft til dyrskueforberedelser og pasning på skuet. Og negative blodprøver har forhindret enkelte trofaste udstillere i at møde op i år. Ligeledes fravælger nogle kødkvægholdere at ville få taget de krævede salmonellaprøver.

Fire ministre

Landbruget fik i de tre dyrskuedage ekstra politisk opmærksomhed med et opbud af politikere, blandt andet med baggrund i EU-valget om søndagen. Ikke mindre end fire ministre var på visit på dyrskuepladsen sammen med flere EU-kandidater, lokale folketingsmedlemmer og rådmænd.

- I det hele taget har vi som landmænd med dyrskuet en stærk platform både politisk og i forhold til det omgivende samfund. Derfor var det naturligvis brandærgerligt i år at skulle opleve noget så sjældent som regn i alle tre dyrskuedage, siger dyrskueformanden.

Besøgstal

Det Fynske Dyrskue

2024: 40.000

2023: 49.500

2022: 49.500

2021 og 2020: Aflyst

2019: 43.800

2018: 44.000

2017: 57.000

Læs også

Det Fynske Dyrskue

Det Fynske Dyrskue finder sted fra fredag den 7. juni til søndag den 9. juni 2024, og byder på masser af sjov med spændende oplæg og maskinudstillinger.

Dyk ned alle vores 19 artikler om Det Fynske Dyrskue

Scenen præsenterer »Tour de Kartoffel«

Lørdag kan du opleve »Tour de Kartoffel«. Et oplæg med Umut Sakarya og Det Grønne Museum.

Musik for de yngste på skuets scene

Popsi & Krelle gæster Det Fynske Dyrskue lørdag.

Oplev en eventyrlig parade

H.C. Andersen paraden kan også opleves på årets dyrskue.

Slip kreativiteten løs

I den kreative stald er der rig mulighed for at kreere skønne projekter i selskab med Frøken Følleslev.

Søndag med Sebastian Klein

Skuets sidste dag byder blandt andet på Standup comedy-show for børn og voksne med Sebastian Klein på scenen.

Clara glæder sig til at vise sine Hereford frem

Når Det Fynske Dyrskue løber af stablen, bliver det med deltagelse af 20-årige Clara Birkholm Nielsen fra Svalehøj Hereford og hendes tyr Urd og koen Henna med kalven Vigan.

Fagfolk inspirerer

Bliv inspireret af fagfolk med fingeren på pulsen til Faglig Fredag.

DM&E kommer med et bredt udsnit af maskiner

DM&E Fyn møder talstærkt op på Det Fynske Dyrskue med maskiner inden for både entreprenør og kloakmester, maskinstation samt skoventreprenør.

Dyrskuedommer: Køerne kan blive rigeligt store

Andreas Døssing fra Vojens er dommer på dyrskuerne i Odense, Hjørring og Roskilde.

Premiere på selvkørende sprøjte

Ringe Maskinforretning viser for første gang på Fyn den nye Agrifac Condor Vanguard selvkørende sprøjte, når de deltager på Det Fynske Dyrskue.

Det Sønderjyske Fællesdyrskue

Roskilde Dyrskue

Det Fynske Dyrskue

Hjørring Dyrskue

Ribe Dyrskue

Dyk ned alle vores 97 artikler om Dyrskuer 2024

Glæder sig til ny model med endnu mere power

Det var Ropas RK21-kartoffeloptager, der var blikfanget hos J. Hundahl på Hjørring Dyrskue, men til august bliver den afløst af en ny model.

Skuets bedste får

Hjørring Dyrskue kunne i år stille med dobbelt så mange får, som sidste år.

Hans far solgte alle maskiner på dyrskuet: Sådan er det desværre ikke mere

Selvom Serritslev Maskinværksted ikke længere har solgt alle maskiner på standen, når dyrskuepladsen lukker, ser Jeppe Andersen stadig masser af værdi i at være til stede.

Ny model med endnu mere power rammer snart Danmark

Det var Ropas RK21-kartoffeloptager, der var blikfanget hos J. Hundahl på Hjørring Dyrskue, men til august bliver den afløst af en ny model.

Dansk landbrug har både evnen og pligten

Vi kan noget helt specielt i dansk landbrug, og derfor skal vi bidrage til fødevareproduktionen – det slog Hjørrings borgmester fast i sin åbningstale ved årets dyrskue, hvor han også understregede, at dyrskuet er en vigtig brik i koblingen mellem land og by.

Danskproducerede biomassekedler

Skal der investeres i ny varmekilde, er et besøg på Maskinfabrikken Rekas stand en god mulighed for at blive klogere på emnet.

Da regnen forsvandt, var pladsen smækfyldt igen: 2.000 flere fandt vej til dyrskue

I år gik der 22.000 gæster igennem tælleapparaterne på Hjørring Dyrskue.

Passioneret avler: Kærligheden til dyrene gjorde, at jeg blev ved

Kim Fagerlin er ikke vokset op med malkekøer, alligevel har han aldrig været i tvivl. Han har altid villet være selvstændig mælkeproducent. Det lykkedes i 2008, men årene er ikke gået uden bump på vejen.

Hjørring-borgmester: Dansk landbrug har både evnen og pligten

Vi kan noget helt specielt i dansk landbrug, og derfor skal vi bidrage til fødevareproduktionen – det slog Hjørrings borgmester fast i sin åbningstale ved årets dyrskue, hvor han også understregede, at dyrskuet er en vigtig brik i koblingen mellem land og by.

Fredagsshowet er tilbage

18.30 og to timer frem er der igen fredagsshow på dyrskuepladsen i Hjørring. Et show, som gentages og udvides lørdag.