Vi kan noget helt specielt i dansk landbrug, og derfor skal vi bidrage til fødevareproduktionen – det slog Hjørrings borgmester fast i sin åbningstale ved årets dyrskue, hvor han også understregede, at dyrskuet er en vigtig brik i koblingen mellem land og by.
Det var Hjørrings borgmester, Søren Smalbro, og formanden for den fusionerede forening Agri Nord/ LandboNord, Carl Christian Pedersen, som i hestevogn indtog dyrskueringen ved den officielle åbning af Hjørring Dyrskue 2024.
Første mand på talerstolen var traditionen tro byens borgmester, som indledte med at sige, at Hjørring Dyrskue er en stolt tradition med næsten 200 år på bagen.