Stærkt fremmøde og høj faglighed til Åbent Hus hos Glamsbjerg Maskincenter

Fredag den 3. maj slog Glamsbjerg Maskincenter dørene op til et åbent hus med stor opbakning fra både professionelle og private besøgende. Med et stærkt fagligt program, aktuelle maskinnyheder og stemning i top blev dagen en fuldtræffer for både arrangører og gæster.

Salgschef Kristian Jørgensen (th) er meget tilfreds med dagen.  - Arrangementet har endnu en gang bekræftet os i, hvor vigtigt det er at skabe plads til dialog og fremvise både tekniske løsninger og menneskeligt engagement. Vi vil fortsat arbejde for at sætte kunden i centrum og finde de rigtige løsninger – altid med udgangspunkt i kundens behov. Ude som inde blev der vist interesse.

Dagen bød på faglige oplæg og fremvisninger af demo-modeller samt mange gode samtaler med både landmænd, entreprenører og have-/park-kunder om alt fra sprøjteteknologi til batteridrevne redskaber.

Et af arrangementets højdepunkter var præsentationen af New Holland-traktorer og de avancerede Lemken jordbearbejdningsredskaber. Her blev der nørdet igennem og delt erfaringer i tæt dialog mellem gæster, medarbejdere og eksperter.

Også Danmarkspremieren på den nye 25 tons TIM-vogn og fremvisningen af en kompakt New Holland E12D minigraver til særpris tiltrak stor interesse.

Derudover kunne gæsterne opleve en miljøvenlig løsning til ukrudtsbekæmpelse med varmt vand. En teknologi, der både er effektiv og bæredygtig.

Butiksliv, handler og forårsstemning

I butikken og Have-/Park-afdelingen var der travlhed hele dagen, hvor flere kunder ønskede at tage deres køb med hjem med det samme og udnytte det gode forårsvejr.

Et andet tilløbsstykke var præsentationen af de batteridrevne ZeroTurn-plæneklippere ved Bjarne Nissen fra MI, der satte gang i snakken om eldrift, støjsvaghed og fremtidens CO2-venlige maskiner.

Hygge, grill og fællesskab

Det var dog ikke kun maskiner, der fyldte dagen. LandboUngdom stod for grill og forplejning og sørgede for, at de mange gæster kunne nyde pølser, kolde drikke og en pause mellem de faglige input. Rundt om bordene blev der ført både uformelle samtaler og konkrete »maskinsnakke«.

Et tydeligt signal til markedet

Dagen satte en tyk streg under, at det er faglighed, dialog og lokalt engagement, der gør disse arrangementer værdifulde:

- Arrangementet har endnu en gang bekræftet os i, hvor vigtigt det er at skabe plads til dialog og fremvise både tekniske løsninger og menneskeligt engagement. Vi vil fortsat arbejde for at sætte kunden i centrum og finde de rigtige løsninger – altid med udgangspunkt i kundens behov, lød det fra salgschef Kristian Jørgensen.

- Vi er overvældede over det store fremmøde – men jeg er personligt også stolt af det team, vi er i dag. Både internt i GMC og blandt de mange leverandører og samarbejdspartnere, der sammen var med til at skabe en formidabel Åbent Hus-dag, slutter Kristian Jørgensen.

Læs også