Mens Tyskland, Holland og Sverige integrerer grøn energi med skov- og landbrugsdrift, spænder danske særregler stadig ben, lyder det i dette læserbrev.
Af Kristian Jensen, CEO Green Power Denmark og Christian Schulin-Zeuthen ejendomsmægler og indehaver af Landbrugsmæglerne.
Det danske landbrug står aktuelt over for en række udfordringer, eller vi kan også betegne dem som forandringer.
Den Grønne Trepart banker på døren, øgede miljøkrav og klimaforandringer er en realitet, og det truer med at forringe vores dyrkningsmuligheder, medmindre vi tager ansvar.