Fra denne måned og resten af sommeren vil 300 svinebesætninger få besøg af Fødevarestyrelsens kontrol. Styrelsen vil tjekke, om grisene har rode- og beskæftigelsesmateriale, og så vil det blive tjekket, om overbrusningsanlæggene til grise over 20 kg fungerer, som de skal.
Trods snarlig sommerferietid får danske svineproducenter ikke tid til at hvile på laurbærrene hen over sommeren. For allerede fra denne måned og indtil september kan svineproducenterne forvente kontrol af velfærden i deres stalde.
Blandt andet er det vigtigt at sikre sig, at overbrusningen er tilsluttet, fungerer og bliver brugt, når det er varmt.