Motiveres du af at arbejde i en varieret og alsidig hverdag, der spænder vidt fra at yde rådgivning til kunder, oplæg på kursusdage eller deltage i faglige konferencer på Christiansborg?
Har du en bred og helhedsorienteret viden om landbrug, klima og natur, og brænder du for at omsætte din viden til rådgivning, konkret og faktuel dokumentation, der kan være afgørende i forskellige sammenhænge eller som konsulentydelser?
Så er du måske vores nye kollega?
Jobbet
Som en del af det faglige team vil du have eksterne opgaver som rådgiver og sparringspartner for vores kunder, og du vil internt få en central rolle i fastlæggelsen af fakta og forståelse af gældende regler på det faglige plan overfor vore kolleger i juridisk afdeling. Qua din funktion er du drivkraften i forhold til at tilvejebringe og videregive informationer til stor værdi for Bæredygtigt Landbrugs mange interessenter, samarbejdspartnere og medierelationer.
Du vil sjældent opleve, at to dage er ens. Den ene dag er du ude og rådgive en kunde om en faglig problemstilling/ESG eller en anden konsulentydelse, og den næste dag gennemgår du den nyeste forskning og viden indenfor klimavirkemidler sammen med dine faglige kolleger eller deltager i høringsmøder om gældende vandløbsregulativ, hvorefter du understøtter den videre sag i samarbejde med vores juridiske afdeling.
Kulturen
Vores team består af dedikerede individualister, der arbejder selvstændigt - men stadig med teamånd mod nogle overordnede, fælles mål.
Dagligdagen er præget af gensidig imødekommenhed, initiativer og den enkeltes lyst til at gøre en forskel i en travl og dynamisk hverdag. Alle har stor indflydelse på at forme indholdet i sine egne arbejdsopgaver - og der er på alle måder højt til loftet.
Dine kompetencer
- Akademisk uddannelse – landskabsingeniør/biolog/ landinspektør etc.
- En kandidatuddannelse i agronomi/agrobiologi etc.
- Er velfunderet i almindelige IT-værktøjer og programmer
- Er struktureret og i besiddelse af stor energi og et smittende, godt humør
- Har egen bil til arbejdsmæssig kørsel efter behov og statens takster
Vi tilbyder dig
- En udfordrende og alsidig stilling i et uformelt og behageligt miljø med gode muligheder for personlig og faglig udvikling
- Mulighed for en fleksibel ordning med hjemmearbejde efter behov
- ALT nødvendigt teknisk udstyr, herunder fri mobiltelefon og internet
- En konkurrencedygtig løn og pension efter kvalifikationer
Kontakt og ansøgning
Lyder det som et job for dig? Så send din ansøgning nu til info@blb.dk mærket »Faglig specialist« - vi indkalder løbende til samtaler og ønsker stillingen besat snarest muligt.
Spørgsmål kan rettes til faglig direktør Jørgen Evald Jensen på tlf. 40 95 51 20 eller direktør Kim Koch på tlf. 53 63 24 64.