Der var en debutant på talerstolen til den officielle åbning af Roskilde Dyrskue i fjor. Det var dyrskueformand Villads Sørensen, som havde afløst Povl Fritzner, der efter 2023-skuet takkede af efter 27 år på formandsposten.

Villads Sørensen slap godt fra debuten, og han kan tilmed se tilbage på et dyrskue, der havde rekordmange besøgende. Over 119.000 gæster gik i løbet af de tre dyrskuedage gennem portene på Dyrskuepladsen.

Den store interesse er også medvirkende til, at Villads Sørensen ikke ønsker radikale ændringer, for – som han udtrykker det – er der »ingen grund til at ændre så meget på noget, der fungerer godt og tiltrækker så mange mennesker«.

- Vi skal ikke revolutionere noget. I stedet handler det om at passe godt på det dyrskue, vi har, og løbende tilpasse os den udvikling, der er, siger Villads Sørensen.

Inden udnævnelsen til dyrskueformand havde han været menigt medlem af dyrskueudvalget for Roskilde Dyrskue i mange år, ligesom han også er bestyrelsesmedlem i VKST.

Årelang tilknytning til dyrskuet

- Dyrskuet er noget helt specielt, og det har i en lang årrække betydet rigtig meget for mig, fortæller Villads Sørensen, der driver en griseproduktion på Taagemarksgaarden i Hastrup mellem Køge og Roskilde.

Det tætte forhold til dyrskuet går helt tilbage til hans unge år, hvor han var landbrugselev hos Niels Ilsøe ved Ågerup nord for Roskilde, der i sin tid var formand før Povl Fritzner.

- Det er lidt pudsigt, at jeg dengang var elev hos den daværende formand for dyrskuet. Sammen med de andre elever hjælp vi med mange opgaver i forbindelse med dyrskuet, fortæller Villads Sørensen og tilføjer:

- Det var i øvrigt Niels Ilsøe, som fik indført traktortræk til Roskilde Dyrskue. Det blev hurtigt en publikumsmagnet, og er det jo stadig den dag i dag.

- Det er vigtigt, at vi værner om de traditioner, som gør dyrskuet unikt, men samtidig også tør justere og modernisere, hvor det er nødvendigt.

Villads Sørensen

Traditioner og forandringer

Villads Sørensen lægger vægt på, at Roskilde Dyrskue skal bevare sine stærke traditioner, men samtidig være åben for forandringer, der kan sikre arrangementets fortsatte relevans og tiltrækningskraft.

- Det er vigtigt, at vi værner om de traditioner, som gør dyrskuet unikt, men samtidig også tør justere og modernisere, hvor det er nødvendigt. Dyrskuet skal stadig være fagligt stærkt, da et dyrskue uden mange aktive landmænd ikke vil være attraktivt, påpeger han.

Generelt er særligt de mange frivillige en hjørnesten i arbejdet omkring dyrskuet, og Villads Sørensen understreger, hvor afgørende deres indsats er.

- Uden de frivillige havde vi slet ikke noget dyrskue. De løfter en kæmpe opgave, og det skal vi huske at sætte pris på, fastslår dyrskueformanden, der tidligere i maj rundede fødselsdag nummer 60.

Gode historier skal deles

Med de rekordmange besøgende i 2024 er Roskilde Dyrskue mere populært end nogensinde. Ifølge Villads Sørensen er det vigtigt at bruge den store interesse til at fremme fortællingen om dansk landbrug – ikke kun i dagene under dyrskuet, men hele året rundt.

- Dyrskuet giver en oplagt anledning til at tale med både børn og voksne om, hvad moderne landbrug er. Vi skal blive bedre til at dele de gode historier uden for dyrskuets rammer. Vi skal simpelthen komme længere ud med budskaberne, siger han.

Villads Sørensen er selv aktiv i formidlingen. Hjemme på gården tager han ofte imod skoleklasser og andre interesserede og viser, hvordan moderne griseproduktion og planteavl foregår. Bedriften tæller 6.000 slagtegrise og 200 hektar med planteavl, hvor det primært handler om at producere foder til grisene.