For Mikkel Grønager fra Jyderup endte besøget på Roskilde Dyrskue ikke, som han havde regnet med.
Midt under Interbreed-konkurrencen på Roskilde Dyrskue i weekenden, hvor dommerne skulle udvælge de bedste hundyr og handyr inden for kødkvæg, kom der en anderledes efterlysning over højttaleranlægget i den store ring på Dyrskuepladsen.
- Vi efterlyser Mikkel Grønager, som skal komme her til hovedtribunen, lød det indledningsvis fra dyrskuespeaker Kirsten Johnsen.
Hun fortalte videre, at hans kendetegn blandt andet er en frisure, der minder om kvægracen aberdeen angus.