En svineproducent og hans dyrlæge er under anklage for at sprede svinepest, fordi de ikke fik anmeldt sygdommen rettidigt. Blandt andet skjulte landmanden 20 smittede kadavere i en grav på sin ejendom.
En landmand og hans dyrlæge i Pavia-provinsen i det nordlige Italien er under anklage for at have spredt afrikansk svinepest under den seneste bølge af smitte med sygdommen på forskellige gårde i det nordlige Italien.
Det er den offentlige anklager i Pavia-provinsen, der har igangsat en undersøgelse af landmanden og dyrlægen, oplyser webmediet Pig Progress, som blandt andet har historien fra det lokale medie Rai Uno.