1. september runder René Leth Reusing 25 års ansættelse hos Velas. Réne startede i sin tid i Søhøjlandets Landboforening i 1998, og han har igennem de mange år udarbejdetårsrapporter, I/S-regnskaber, skatteregnskaber, bogføring og momsregnskaber. Renè har også deltaget i oplæring af nye medarbejdere. Han beskrives af sine kolleger som en loyal og velanset kollega, som altid er i højt humør og er klar med et godt grin. René har de senere år været blandt de første regnskabsassistenter til at udarbejde tidlige regnskaber inden regnskabsårets afslutning til gavn for Velas’ kunder, som kan disponere over årets resultat, inden året er gået. Jubilæet fejres med en intern reception.