Mælkeproducent ser mange fordele med pløjefri dyrkning

Mælkeproducent Kaare Larsen nær Gilleleje i Nordsjælland er ikke i tvivl. Fremtidens dyrkningsform er pløjefri, og det handler om at komme med på vognen, før det er for sent.

Listen over fordele ved det pløjefri system er lang, når mælkeproducent Kaare Larsen begynder at liste op.

Mere dyrkningssikker jord, der hverken skyller eller flyver væk, og som bedre modstår både tørke og enorme regnmængder. En langt bede bæreevne og dermed færre spor efter gyllevognen.

Langt bedre økonomi

Siden 2010 har Kaare Larsen bevæget sig fra pløjefri dyrkning og over i conservation agriculture, hvor han sår direkte uden forudgående jordbearbejdning.

- Det har været som at genopfinde sit eget landbrug, siger han.

Rejsen de seneste 20 år har givet ham en langt bedre økonomi. Blandt andet på grund af en stor tids- og ressourcebesparelse med de samme udbytter.

- Det liv, der kribler og krabler både under og over jorden og øger biodiversiteten er også en kæmpe bonus, påpeger han.

Belønning i ny Arla-model

Men det bedste ved at være godt i gang med systemet er alligevel, at Kaare Larsen er overbevist, at der er den vej, landbruget kommer til at bevæge sig i.

Det skyldes blandt andet, at han har været med til at udvikle Arlas nye incentive model, som mælken bliver afregnet efter fremover.

Allerede nu gives der point for det, Arla kalder carbon farming og biodiversitet. To parametre, der er opfyldt med reduceret jordbearbejdning.

- Vi kommer til at se og høre meget mere til kulstoflagring i jorden i Arla-regi, og jeg er sikker på, at de sidste 20 point i Incentive-modellen bliver øremærket til mere carbon farming, lyder det fra den nordsjællandske landmand.

Allerede nu kræver Arla for eksempel, at deres leverandører jævnligt tager jordprøver.

Dårlig idé at vente

Kaare Larsen kan kun opfodre sine mælkeproducent-kollegaer til at hoppe med på vognen. Ikke alene på grund af alle de praktiske og økonomiske fordele, det giver i dagligdagen, men også fordi det vil være at ruste sig til fremtiden at komme i gang med pløjefri dyrkning og dermed carbon farming.

- Mit råd er, at man skal bevæge sig med undervejs. Orientere sig om, hvad der rører sig også på europæisk niveau, hvor parlamentet peger på carbon farming som en af vejene til at nå klimamålene, siger han.

- Det er en dårlig idé at vente på, at det indhenter en. Hvis det hele kommer som krav på én gang, så giver man op, fordi det bliver uoverskueligt, og man forlader måske erhvervet som en bitter mand, siger Kaare Larsen.