Den danske producent af mel og kerner, Valsemøllen, kunne godt tænke sig at købe mere danskproduceret korn til sin produktion, fortæller direktøren, der også varsler fortsatte investeringer i dansk havre.
På havnen i Esbjerg knejser Valsemøllens tårnhøje siloer og mølle op i landskabet. På den samme lokation, hvor møllen blev etableret helt tilbage i slutningen af det 19. århundrede. Dengang blev møllen opført med det nyeste maskineri og var med til at markere en overgang fra de traditionelle møller til en moderne industri.