Ved Tommerup på Fyn er økologisk landmand glad for tilskuddet til økologi - men ville være økolog uanset hvad.
I 1997 købte den unge Morten Højskred Hansen Drudgaarden med nogle maskiner og en malkekvægsbesætning, der bestod af jerseykøer:
- Gården ligger tæt ved mit barndomshjem, og jeg købte ejendommen, da min far ikke var klar til at sælge sin. Jeg havde ikke spekuleret om hverken økologisk eller konventionel drift. Slet ikke. Jeg skulle bare i gang med en gård.
Økologisk eller konventionel
Den 90 hektar store gård var imidlertid allerede drevet økologisk siden 1972.
- Så man kan sige, at jeg købte Drudgaarden af en af de gamle drenge indenfor økologi og biodynamisk landbrug, og jeg tænkte, det ville være let at fortsætte med økologi. Jeg kunne jo altid holde op og blive konventionel landmand, så jeg kastede mig ud i det, og besætningen voksede hurtigt til 100 køer. Men malkekvæg var ikke lige min spidskompetence, må jeg indrømme, siger Morten Højskred Hansen.
Han er uddannet agrarøkonom fra Næsgaard Agerbrugsskole, og var der egentlig konventionelt skolet:
- Jeg blev dog mere og mere interesseret i selve økologien, og de udfordringer man som økolog møder, så jeg valgte at driften skulle fortsætte økologisk, men køerne sagde mig virkeligt ikke noget. Jeg duer ikke til køer.
Fra dyrehold til planteavl
Alligevel gik landbruget ganske pænt i nogle år, men køerne blev sat ud, for der kom bump på vejen.
- Det har gået op og ned også planteavlen. På et tidspunkt solgte jeg havre til 65 kroner per tønde. Det kan man ikke betale maskinhandleren med, siger Morten Højskred Hansen.
Han børstede dog bare sine fjer og fortsatte ufortrødent.
- Planteavlen rettede sig, og der kom kyllinger ind. Det gik fint, men så stoppede aftageren. Derfor er der i dag kun planteavl her på gården, fortæller Morten Højskred Hansen.
Udfordringer og økonomi
Selvom CAP’ens økologistøtte til driften luner, så er det ikke incitamentet til at forsætte som økolog:
- Jeg er økolog, fordi man arbejder med de udfordringer, der er i planteavl. Jeg har jo ikke andre redskaber en harven, striglen, tallerkenharven og den sunde fornuft. Det gør det spændende, selvom jeg blev økolog ved et tilfælde, fordi gården var økologisk i forvejen.
I dag kan han kun se sig selv som økolog.
- Økologisk arealstøtte er fint, men de er jo regnet ind i alle priser – i alle led. Selvom støtten forsvandt, ville jeg være økolog, siger Morten Højskred Hansen.
Han er med i økologiske ERFA-grupper, der netop har fokus på både økonomi og økologi.
- Da jeg begyndte, var der i grupperne mange økologer af den gamle skole. Nu har man fokus på bundlinje og økologi. Det giver mere mening, siger Morten Højskred Hansen.
Han glæder sig også over de mange nye, unge økologer i grupperne:
- De kommer med et helt andet mindset, der handler om, at det skal kunne betale sig samtidig med, at det skal være økologisk. Den holdning møder man også i den økologiske rådgivning i landboforeningerne, der er blevet meget mere professionelle.
Drudgården
Købt i 1972 i fri handel af Morten Højskred Hansen.
Til gården hører omkring 90 hektar og samlet med forpagtet jord er der 170 hektar under plov.
Der drives et varieret planteavlsbrug bestående af:
• 50 hektar havre
• 15 hektar vårbyg
• 15 hektar ærter til fremavl
• 25 hektar rug
Alle er til konsum resten er udlagt til:
• 7 hektar hvidkløver
• 3 hektar rødkløver
• 13 hektar vårhvede
Det resterende areal er vedvarende græs.
Følg EU-reformen her i avisen
EU får en ny fælles landbrugspolitik, Common Agricultural Policy (CAP). Den nuværende CAP er udløbet til nytår, og det betyder at et helt nyt sæt regler for, hvordan man får landbrugsstøtte, er trådt i kraft 1, januar 2023. Her i avisen følger vi implementeringen af de mange nye tiltag, regler og støttemuligheder, der følger med den nye CAP.
Hver uge vil vi beskrive, hvordan CAP-reformen rammer de danske landmænd, hvilke positive og negative konsekvenser ændringerne får for dansk landbrug, og vi vil følge med i, om de nye regler bliver implementeret efter hensigten.