Da 160 hesteinteresserede for nyligt var samlet til Hestekongres i Kolding, var hestevelfærd naturligt nok på dagsordenen. Der stilles krav til hestesektoren fra såvel det omgivende samfund som fra Dyreetisk Råd.
Formand Hans Marius Jørgensen, Landsudvalget for Heste kom på årets Hestekongres forleden ind på den fokus, som sektoren i det forgangne år blev mødt af, da en række sager fik hestevelfærd på dagsordenen.
- I 2023 er vi igennem medierne blevet præsenteret for historier om hestehold, som har skabt bestyrtelse. Når medierne har præsenteret os for underernærede eller nedgravede heste, så er vi hestefolk blevet dybt berørte, for det er slet ikke til at forstå. Når vi så senere på året bliver konfronteret med, at et af de mest profilerede uddannelsessteder for dressurheste, heller ikke har haft øje for at arbejde på hestens præmisser, så er der ikke noget at sige til, at man bliver oprigtig ærgerlig, lød det.
Samfundets holdning til hestehold
Han påpegede, at de kedelige historier selvfølgelig også er nået længere ud end hestebranchen, hvor de både hos menigmand og politisk har skabt forargelse, hvor det omgivende samfund i høj grad har fået en holdning til hestehold.
- Den opmærksomhed, der er blevet rettet mod vores sektor, tror jeg, at vi skal vænne os til, og jeg tror også, at vi skal bruge den konstruktivt. Langt størstedelen af hestesektorens aktive er engagerede, fordi vi holder af hesten. Vi vil gerne det rette for hesten, og vi ved, at vi får de bedste oplevelser med en hest, der trives med det, vi laver med den. Derfor er opmærksomheden ikke et problem, men det er en mulighed for at vise vores begejstring for samarbejdet med hesten, lød det fra formanden, der tilføjede:
- Det er min klare opfattelse, at vores hestehold tåler at blive gået efter i sømmene. Vi skal være åbne overfor kritik og ny inspiration, og vi skal være parate til forandring, hvor det er relevant.
Hesten i sport
Også chefkonsulent Jørgen Kold fra Seges, Heste kom i sin beretning ind på omverdenens syn på hestehold.
- Vi skal være meget opmærksomme på omgivelsernes syn på vores brug af hesten. Det har altså betydning for vores berettigelse til, netop at være en del af en hestesektor i Danmark, påpegede han.
Et aktuelt område at tage fat på for Seges, Heste i indeværende år, er ifølge Jørgen Kold, i forhold til den udtalelse, der er kommet fra Dyreetisk Råd om, hvordan vi skal bruge hesten i sport.
- Det Dyreetiske Råd har peget på, at vi i sektoren skal kigge indad. Vi skal lige have et kig på, om vi er fulgt med tiden, og om vi er ude at bruge hestene på en måde, så vi har øje for alle de aspekter i brugen af hesten i sporten, som vi skal have, lød det fra chefkonsulenten.
Hestens velfærd i centrum
- Dyretisk Råd siger – og det er meget meget vigtigt – at de ikke finder det problematisk, at vi bruger hesten til sport. Vi er altså ikke derude, hvor vi ikke skal bruge hesten til sport. Men de siger også, at hestens velfærd, den skal vi sikre. Den skal i fokus, og den skal sikres i alle aspekter af hestesport. Det vil sige, at vi skal sikre den, uanset hvilken disciplin vi dyrker. Uanset om det er spring, dressur, galop eller travløb, eller hvad det kunne være, og vi skal også sikre den uanset, om vi starter i konkurrencer, eller vi træner derhjemme.
Jørgen Kold understregede dermed, at vi skal sørge for at have styr på hestens velfærd. Hesten og hestens velfærd skal være i centrum.
- Det der skinner igennem i udtalelsen fra Dyreetisk Råd er, at der skal søges en positiv, tryghedsskabende relation mellem hest og menneske, lød det fra chefkonsulenten, der forklarede nærmere, at det er nødvendigt, at branchen stiller sig selv en række spørgsmål, for at kunne have den rette indstilling til, hvordan hesten skal kunne bruges i sport i fremtiden.
Som det første og et absolut nøgleområde var det uddannelse, som Jørgen Kold pegede på, som en afgørende faktor for, at vi kan se, om hesten trives. Herudover kom han omkring kriterier for præmiering, træningsmetoder og udstyr, holdbarhed og ibrugtagning, samt skader, doping og medicinering.
Forankring med fælles indstilling
Dyreetisk Råd vil helst, at branchen selv får taget hånd om de her ting.
- Hvis ikke branchen får kigget på tingene, så peger Dyretisk Råd på lovgivning. Jeg ved godt, hvad jeg foretrækker i den sammenhæng. En branchefælles indstilling er den eneste rigtige reaktion i mine øjne, hvis vi skal have forankring, lød det fra Jørgen Kold, der her henviste til processen i Lov om hold af heste.
Den danske hestesektor har på den baggrund i regi af Forum for Hestevelfærd samlet sig om at reagere på udtalelsen fra Dyreetisk Råd, hvor hestens trivsel er drøftet, udvekslet nyeste viden og diskuteret fremtidige rammer og de bedste løsninger med udgangspunkt i sportshestens velfærd.
- Når alle branchens større organisationer sætter sig sammen, så er der også en rigtig god lejlighed til, at få ekspertisen ind i lokalet og få al den evidens på de forskellige aspekter på bordet, hvor det den ene ikke kender til, kender den anden måske ikke til, lød det fra Jørgen Kold, der fortsatte:
- Vi i Seges Innovation glæder os rigtig meget til at give et bud på fremtidens brug af hesten i sporten, og det er jeg helt sikker på, at det gør de øvrige organisationer i sporten også. Vi glæder os også til at komme ud og få lov til at fortælle, hvad det er, vi mener, der er fremtiden for hesten i sporten, og hvorfor vi mener det.