Universitet får 88,6 af i alt 118,8 millioner GUDP-midler

Bestyrelsen for Grønt Udviklings- & Demonstrationsprogram (GUDP) har netop truffet beslutning om at uddele 118,8 millioner kroner til i alt 13 projekter vedrørende den såkaldte grønne omstilling af fødevaresektoren.

Aarhus Universitet er enten ansøger til eller hovedansøger på 7 ud af de i alt 13 projekter og får dermed i alt 88,6 millioner kroner, der svarer til 75 procent af den samlede GUDP-pulje.

Seges Innovation har fået i alt 18,3 millioner kroner til to projekter under GUDP-ordningen, hvilket svarer til 15 procent af den samlede pulje, mens de sidste godt 20 procent af de 118,8 millioner kroner er blevet fordelt på fire projekter repræsenteret ved henholdsvis FarmDroidVision (markrobot - 3 mio.), Vestjyllands Andel (efterafgrøder til biogas - 3,9 mio.), Good Food Group Aps (udvinding af pektin fra æbleskrog - 9,7 mio.) og Professionshøjskolen Absalon (bælgfugter til storkøkkener - 12,3 mio.).

De tre største bevillinger er alle gået til Aarhus Universitet.

Læs også