I vintervejr er alle glade for traktorer på vejene. Men hold nu op, hvor kan vi alle sammen takke maskiner i alle størrelser. Hver dag.
»Vi har sat sneplov på traktorerne. Det plejer at få sneen til at blive væk«
Sådan noget lignende skrev en række maskinstationer på facebook i sidste uge.
Det virkede ikke der, hvor jeg var. Sneen væltede ned, og jeg var meget glad for at se, at mange maskinstationer havde gjort traktorerne klar til snekørsel.
Mon ikke maskinstationerne også selv håbede, at sneen faktisk faldt. Snefald klinger vist godt i kassen. Og alle mine medtrafikanter var vist også glade nok for både traktorer og lastbiler med plov, kost, salt og grus.
Samme begejstring for langsomtkørende køretøjer på vejene møder man sjældent resten af året. Heller ikke selv om visse maskinstationer også i ren overtro – og humor – finder mejetærskerne frem fra maskinhallerne for at sætte skub i regnvejret.
En smule skræmmende
Hjemme hos mig selv er fruen og jeg dybt uenige om maskinerne. Jeg elsker min rendegraver. Hun hader den. Især da jeg kom til at grave vores fibernet over med den.
Til gengæld elsker hun andre maskiner, som jeg har svært ved at se den store nytte af. Og på arbejdet kommer der hele tiden nyt maskineri, man skal sætte sig ind i, hvis man ikke vil miste sit job.
Sådan er der på alle mulige måder både glæder og frustrationer over maskiner i alle størrelser. Men fælles for dem er langt overvejende, at de har gjort vores liv meget nemmere.
Når vi bliver sure på maskiner, er det i reglen, fordi vi ikke helt har forstået, hvad de kan og gør. Derfor virker det også på mig en smule skræmmende med alle de nye maskiner, der kommer til. Som jeg ikke forstår, og som jeg ikke aner, hvordan man bruger.
Men jeg satser på, at de, ligesom det sidste årtusindes maskiner, vil gøre min hverdag lettere.