Den giftige engbrandbæger er i fremgang i år. Formentlig på grund af øget brak og vilde grøftekanter. På Ditlevsdal Bisonfarm har man travlt med at rive planter op, efter at en kalv døde af forgiftning, oplyser Fyens.dk.
Engbrandbæger er i vækst. Det volder især problemer for heste- og kvægfolk. Et af de steder, hvor engbrandbæger giver panderynker, er på Ditlevsdal Bisonfarm på Fyn, hvor engbrandbæger for nyligt har kostet en stor bisonkalv livet.
Helt sindssygt
- Det er helt sindssygt i år. Jeg har haft stort set alt vores unge personale i gang, og vi har brugt mere end 160 mandetimer på at rive planter op, fortæller Niels Henrik Ove, der ejer Ditlevsdal Bisonfarm, til fyens.dk.
Efter at kalven mistet livet, er man på Ditlevsdal nu i gang med en intensiv kamp mod den giftige plante.
Engbrandbæger i fremgang
Ifølge Niels Henrik Ove er mængderne af engbrandbæger helt uhørt store i år.
- Jeg har faktisk aldrig nogensinde oplevet noget lignende, siger Niels Henrik Ove.
- Og hvis man regner på, at hver af årets planter snart smider flere tusinde frø, så tør jeg ikke tænke på, hvordan det ser ud næste år. Hvis bare mindre end én procent af frøene bliver til noget, så bliver det jo et helvede næste år, siger han.
Viste symptomer
Grunden til, at engbrandbæger er giftigt for husdyrene, er, at planten indeholder giftstoffet pyrrolizin-alkaloid. I store mængder kan giftstoffet medføre leverskader og i værste fald død.
Kendt opdrætter udsat for Facebook-svindel
- Normalt vil dyrene undgå engbrandbæger på markerne, siger han og forklarer, at der er større risiko for, at dyrene æder planten, hvis den ender i tørret halm og hø, hvor det er umuligt for dyrene at skille planten fra resten.
Ifølge Niels Henrik Ove, viste bisonkalven alle symptomer på forgiftning med engbrandbæger, inden den døde.
Niels Henrik Ove, der ejer Ditlevsdal Bisonfarm, fortæller til Fyens.dk, at han aldrig har set så mange engbrandbægere i sine folde som i år. ArkivfotoBrak og vilde grøftekanter
Fyens.dk citerer Landbrugsstyrelsen for, at det sandsynligvis er øget braklægning, der har været med til at give bedre forhold for brandbæger i de seneste år.
Men planten gror også i de vilde grøftekanter, hvorfra frøene spredes.
I nogle kommuner har man benyttet muligheden for at bekæmpe planterne før frøspredning, men det har man ikke gjort i Nordfyns Kommune, hvor Ditlevsdal ligger.
Kommunens biolog Julie Drud forklarer, at kommunen ikke bekæmper engbrandbæger fordi, det handler om at hjælpe biodiversiteten, og at planten er vigtig for blandt andet sommerfugle, bier og svirrefluer.
Godt for biodiversiteten
Therese Nissen, der er biolog i Danmarks Naturfredningsforening, mener, at mere end 200 forskellige insektarter søger nektar og pollen på engbrandbæger.
- Der er selvfølgelig ikke nogen, der ønsker, at dyr bliver syge eller dør af at spise en plante, men derfra og så til direkte at lægge bestemte planter for had, det synes jeg er voldsomt, siger Therese Nissen til fyens.dk.